Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

1. June '22 18:15 by Jørli Petersen

10 år med Z.E.

Elektrisk Kangoo skifter navn fra Z.E. til E-TECH, men bilen er også forbedret på rækkevidde og ladehastighed.

Renault er pioner med el-biler, og det er 10 år siden, vi så den første model Renault Kangoo Z.E., der vendte op og ned på begrebet elektrisk varebil.

Den første model Z.E. har solgt utrolige 70.000 eksemplarer, og det fremhæver vi, for så god var Z.E. trods alt ikke, og som det altid er tilfældet med el-biler, var det et spørgsmål om rækkevidde, hvilket viste sig helt fra start, da vi hentede den første prøvebil til test i Danmark.

Efterfølgeren til Kangoo Z.E. skifter navn til Kangoo Van E-TECH, og det er sket flere andre forbedringer. Vigtigt for en varebil med begrænset rækkevidde, er en effektiv lader, og her er ny Kangoo ellert tilsyneladende så skrap, at man med lidt behændighed, kan give bilen en ekstra gang 80 procents kapacitet i løbet af en almindelig arbejdsdag, hvis man vel at mærke kan tilrettelægge sin kørsel optimalt.

Selvfølgelig fås Kangoo Van E-TECH med den nye type åbning i vognsiden, som er helt uden traditionel B-stolpe.

Den nye Kangoo Van, der selvfølgelig kan fås uden midterstolpe, er udstyret med en 122 HK motor, der lægger 245 Nm fra stående start. Kangoo ellert vil med tiden kunne fås i to versioner, den første vi ser, er den korte model, bilen har en nyttelast på 600 kg, og varerummet er helt identisk med det, vi finder på den traditionelle Kangoo, der er Årets Varebil i Danmark.

Rækkevidden på Kangoo Van E-TECH oplyses til 300 km efter WLTP metoden. Det lyder som en brugbar varebil til kørsel i byerne, men det er også en ganske pæn udnyttelse af en batteripakke, som ikke er større end 45 kWh.

Master gange tre

Sammen med Kangoo som ellert, viser Renault en forbedret udgave af den fuldt elektriske Master, og sandt at sige var det tiltrængt. Med en 76 hestes motor og et 52 kWh batteri, kan Master nu komme op på 200 km rækkevidde efter WLTP metoden, og som det er tilfældet med alle andre elektriske varebiler i den største klasse, er det slet ikke godt nok.

Men Renault er tæt på fuld tilgivelse, for sammen med lancering af Kangoo som el-varebil, viser Renault den Master, der kører på brint, og så snart man bare kan tanke og køre videre, er alle problemer løst. På den måde er tung transport med el-motor ikke længere et problem.

Sidste spørgsmål om Renault Master på brint mangler at blive besvaret, men vi forsøger med et gæt. Master H2 bliver bliver vist for den undrende offentlighed i løbet af den tidlige sommer, og bilen får officiel debut på den store IAA udstilling i Tyskland til september.

Når alt det officielle er overstået, er det tid til at få solgte nogle biler, og hvis vi er heldige, vil de første Master H2 dukke op i Danmark i løbet af det meget sene efterår.

Elektriske Renault Master bliver også forbedret, selv om bilen fortsat har meget begrænset anvendelse. Til gengæld kommer den som brintbil senere på året, og så er Master tilgivet.

Pin It on Pinterest