Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

6. May '19 21:32 by Jørli Petersen

10 års garanti

Fiats mindste, og det Fiat er rigtigt gode til, små biler, som nu kan fås med 10 års garanti. At tænke sig: 10 års garanti på en Panda.

Fiat kan i år fejre 120 års fødselsdag, og som noget helt særligt, fejrer med de mange år med en garanti på rigtigt mange år. Hvis man køber en fabriksny Fiat og lader Fiat stå for finansieringen, kan man få hele 10 års garanti på den nye bil, og ifølge Fiat, gælder det hele modelprogrammet, mens det ikke fremgår, om det også gælder for Fiats varebiler.

Mens Fiat forsøger at gøre de 10 års garanti til det helt særlige det er, at kunne få 10 års garanti på en fabriksny bil i Danmark, skal man også se nærmere på de betingelser, der er en del af den attraktive garanti.

En del af betingelserne er finansieringen. Den skal selvfølgelig nærlæses fra ende til anden, men en ÅOP på 5,92 procent lyder ikke direkte afskrækkende, men læg dog mærke til, at renten er variabel for hele perioden. Det trækker også voldsomt ned, at garantien på de 10 år er begrænset af 100.000 km, og selv om 100.000 km lyder af meget, er det ikke mere end mange bilmærker sætter som begrænsning for en garanti på eksempelvis tre år, så de 10 års garanti på en fabriksny Fiat, er kun attraktiv for de bilejere, der ikke kører mere end 10.000 km årligt, som er under et stykke under det, der betegnes som gennemsnit for en privat dansk bilejer.

Alligevel. 10 års garanti er 10 år, og selvfølgelig en garanti som gerne må udfordre flere konkurrenter til at finde på noget der er bedre.

Fiat 500, både den rigtige 500 og alle de andre der hedder noget med 500, kan nu leveres med 10 års garanti, hvis man også bider på Fiats forslag til finansiering.

Pin It on Pinterest