Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

27. June '17 14:12 by Jørli Petersen

Fiesta gange 1000

Ford sætter alle sejl til med den nye Fiesta, som mere og mere ligner Fords vigtigste personbil.

Det er ikke tilfældige 404 cm Ford sende i omløb de første dage af september. Det er en helt ny udgave af Fiesta, som er tidens topsælger hos Ford i Europa. En bil som de seneste år har høstet mange roser for sine køreegenskaber, og Ford mener, at ny Fiesta er endnu bedre, og hvis det er bare nogenlunde rigtigt, er det en meget spændende nyhed, der dukker op når sommeren er forbi.

Priserne på ny Fiesta starter ved 130.000 kr før mere udstyr, levering, diverse former for alternativ lakering, og foruden de snart helt almindelige praleri om mængder af sikkerhedsudstyr, er Fiesta også anderledes på en noget usædvanlig måde.

Hvis man ser nærmere på basismodellerne, finder med to udgaver af en ny 1,1 benzin med henholdsvis 70 HK og 85 HK. 70 i den 3-dørs version og 85 HK i 5-dørs, og så vidt vi lige kan regne ud, er det første gang i bilhistorien, at hestekræfter er direkte forbindet med det antal døre der er i bilen. Hvordan det lige går op med dieselversionen, der er en 1,5 liters med 95 HK, ligger et stykke uden for redaktions fatteevne, og vi bliver ikke klogere ved at studere priserne på ny Fiesta. Prishoppet fra 3-dørs til 5-dørs er 15.000 kr, billigste Fiesta diesel kommer til at koste fra 180.000 kr.

Fords 1-liters 3-cylindrede med turbo og 100 eller 125 HK findes også på modelprogrammet, og når alle de folkelige udgaver af Fiesta er klar, kommer topmodellen med 1,5 liters turbomotor og 200 HK.

En SUV-look-alike udgave af Fiesta er også på vej, og vi er langt inde i 2018, før Ford har fået det fulde modelprogram på gaden.

Motorer fra 1,1 liters med 70 HK til det sportslige med 200 HK, ligesom det er Fiesta, der er udgangspunkt for Fords første cross-over i en mindre klasse.

Pin It on Pinterest