Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

19. August '20 15:28 by Jørli Petersen

+ 1000 km

Tre gange Hyundai Kona kørte længere end 1000 km på en opladning. Kom igen Tesla!

Hyundai har brudt en opsigtsvækkende grænse. På Lausitzring, der ligger i delstaten Brandenburg, som omkranser Berlin, har Hyundai Kona kørt længere end 1000 km på en enkelt opladning.

Den opsigtsvækkende rækkevidde blev ikke kun opnået af en enkelt bil, hele tre biler deltog i det utraditionelle forløb, og alle tre biler kørte længere end de 1000 km.

De tre Hyundai Kona er standardbiler af typen Long Range med en 64 kWh batteripakke. Når bilerne er standardbiler, er det selvfølgelig tjekket både forfra og bagfra før forsøget blev indledt, der er ingen tvivl om, at Hyundai har sikret sig, at samtlige battericeller er i tip top kondition, men det er der noget forkert i, det er nok mere almindelig klargøring til et hvilket som helst rekordforsøg, hvor den magiske kilometergrænse er mere end dobbelt så langt væk som bilens officielle rækkevidde, der er opgivet til 484 km efter WLTP metoden.

Testen er ikke kun en Hyundai test. Hele forløbet er afviklet i samarbejde mellem tyske Decra og det tyske bilmagasin Auto Bild, og testen blev afviklet over tre dage.

De tre testbiler var alle af typen Long Range med 64 kWh batteripakke. Den officielle rækkevidde på bilen er 484 km.

Under forløbet kørte bilerne naturligvis i absolut økonomi-mode. Alt hvad der kan lukkes og slukkes er med sikkerhed blev slukket, alle vinduer har med garanti været lukket, også selv om det var været stegende varmt midt på sommeren, og bilerne kørte uden air-condition, Hyundai har måske også sikret sig, at de enkelte chauffører ikke lider af unødvendig egenvægt, men alligevel, et resultat på de tre biler på 1018, 1024 og 1026 km før de tre biler løb endeligt tør for strøm, er alligevel et meget fornemt resultat.

Det oplyses også den tyske racerbane, at testforsøget ikke har handlet om høj hastighed. De tre biler har i hele forløbet haft en gennemsnitshastighed mellem 29 og 31 km/t, så bilerne har været i aktion i mere end 33 timer sammenlagt, før den sidste dråbe energi er hevet ud af batteripakken.

Det tog tre dage at gennemføre den krævende test, der blev gennemført af Hyundai, Decra og det tyske bilmagasin Auto Bild.

Pin It on Pinterest