Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

6. November '18 23:11 by Jørli Petersen

15 sekunder

Den nye BMW 8-Serie Coupe havde premiere på biludstillingen i Paris, og nyheden blev studeret grundigt. Tjek lige den fotograf, der er gået på knæ bag bilen.

Så lang tid tager det for den nye BMW 8 Cabriolet at lukke kalechen. Den nye super luksus cabriolet bliver en af den snart mange nyheder, som BMW langer over disken førstkommende forår, og ny 8-Serie bliver det nærmeste vi endnu er kommet en helårs åben bil.

I den næste varme sommer, vil en særlig behandling af de standardmonterede lædersæder stoppe refleksion af solstråler, så oplevelsen af varme sæder minimeres, mens samme sæder giver en bedre varme, hvis man skulle få lyst til at køre under himmel næste efter.

Her vil den traditionelle vindskærm bag sæderne nedsætte mængden af træk i nakken, og sammen med noget nyt, – el-opvarmede nakkestøtter, kan man forlænge sæsonen for kørsel i åben bil, indtil regn eller kulde for alvor forlanger, at man bruger 15 sekunder til at lukke den sorte kaleche, som også kan bestilles med sølveffekt.

BMW 8-Serie Cabriolet får en M850 x-Drive med 530 HK og en 0-100 tid under fire sekunder som den absolutte topmodel. Cabriolet med diesel er stadig ikke politisk ukorrekt, BMW 8 Cabriolet kommer også som 840d x-Drive med 320 HK, og behagelig, stabil og sikkert kørsel skulle være sikret med 4-hjulstræk på begge modeller.

Den kommende cabriolet er en naturlig del af den nye 8-Serie, der er bygget med særligt henblik på køreglæde og lav egenvægt. BMW 8-Serie er en letvægts coupe og cabriolet med en ny konstruktion i aluminium, magnesium og kulfiberforstærket plast.

Lavt tyngdepunkt og adaptiv M-undervogn skulle give det sidste pift til ekstra lækker transport.

Fra åben til lukket bil går der beskedne 15 sekunder, før kludene enten er strøget eller lagt beskyttende på plads, og man behøver selvfølgelig ikke at stoppe for at lukke bilen. Farten skal bare sættes ned til max 50 km/t.

Meget mere BMW og uendeligt meget pænere end den insekt-lignende i8, som lidt endnu er BMW’s sportslige flagskib. Men i slutningen af marts er det slut. Den ægte type BMW sportsvogn med serienummer 8 er klar til salg. Både som lukket og åben bil.

Pin It on Pinterest