Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

24. November '22 19:20 by Jørli Petersen

1800 per HK

Ford Ranger Raptor er en nichebil til det danske marked. En pick-up med masser af benzinheste, gule plader og en pris på den anden side af 500.000 kr.

Man kan lave mange regnestykker, når der skal købes ny automobil, men når der er 292 turboheste i motorrummet, er det ikke ligegyldigt, hvor meget der forlanges for hver af de ædle gangere.

Alligevel blive det til 522.000 kr med moms i nogenlunde runde tal for den nye topmodel af Ford Ranger, – det er en bil på gule plader, og vi tør slet ikke tænke på, hvad bilen ville koste, hvis Ranger Raptor nogen kunne finde på at sætter hvide nummerplader på den nye Raptor..

Ford har længe forsøgt at sende en god portion opmærksomhed i retning af Ranger Raptor en klassisk type pick-up, hvis fordel sammenlignet med andre typer pick-up kan være de faktiske mål på ladet, hvor Ford bl.a. kan opvise en bredde mellem skærmkasserne på 122,3 cm, og de sidste tre millimeter er i dette tilfælde helt afgørende, for det betyder, at man kan have en standard møbelplade liggende fladt på ladet, hvis man da ikke har tilplastret bilen med ladindsats, for så er fidusen pludselig forsvundet i den blå luft.

Ny 3-liters V6 med twin turbo og næsten 300 heste. Og uha, på benzin.

Topmodellen i det nyt program er udstyret med det Ford kalder en ny 3-liters V6’er tilsat en turbolader i begge sider. Det er denne pakke, der lægger de 292 HK og 491 Nm, og så springer i denne gang let og elegant over alt det med benzinforbrug, som sikker kan være ganske markant.

Ford vil sælge Ranger Raptor som en lækker fritidsbil med særlige evner til kørsel i terræn, bilen har i kraftigt ombygget stand netop kørt det berømte Baja 1000 race i Mexico, men tingenes tilstand er anderledes i Danmark.

Ranger Raptor i race-trim har netop gennemført Baja 1000.

Her er en dansk pick-up en arbejdsbil, det er biler der udelukkende udstyres med gule nummerplader, og således er markedet for Ranger Raptor begrænset i Danmark, for den professionelle bruger vil også lægge vægt på bilens trailervægt, her er den barske Raptor begrænset til 2500 kg, mens en vadedybde på 86 cm gælder for alle biler i det nye Ranger program, herunder den kommende VW Amarok, der er samme bil men med vægt på dieselmodeller, som lige lyder mere spiseligt hvis vi taler om forbrug.

VW har endnu ikke sat pris på deres Amarok mens de første Ranger Raptor, er på vej til de danske forhandlere.

Ford lægger vægt på Ranger Raptors egenskaber off-.road, og bilen sælges generelt til privat brug. I Danmark skal bilen sælges som arbejdsredskab, og det er noget ganske andet.

Pin It on Pinterest