Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

26. October '17 20:39 by Jørli Petersen

2-Serie SUV med X

BMW 2-Serie er ikke helt ægte BMW, men det er en formildende omstændighed, at den nye X2 fås med 4-hjulstræk.

BMW springer også på den vogn, der forskriver højere men samtidig små biler af SUV-typen. Til foråret kommer BMW’s nye X2, som både er noget særligt for BMW, men samtidig skal nyheden signalere de familiemæssige bånd til X4 og X6.

BMW 2-Serie er noget specielt, fordi alle BMW’biler med 2 forrest i modelbetegnelsen trækker på forhjulene, og mange er af den opfattelse, at den ikke er en ”ægte BMW”, for en rigtig Bimmer skubber i stedet for at trække, og det betyder baghjulstræk, der samtidig giver en ganske anden køreoplevelse.

Går vi helt tæt på BMW 2-Serie, er bilen mere en Mini end den er ægte BMW.

Den formildende omstændighed for mange BMW fans vil være, at bilen fås med 4-hjulstræk, og dermed rykker X2 ind i klassen for ægte SUV-biler.

De første versioner af BMW X2 får 2-liters benzin og 2- eller 2,5 liters diesel. Alle versioner får automatgear, benzin med 7-trins med dobbeltkobling, mens begge diesel får 8-trins automatgear af mere traditionel konstruktion med olie.

Dieseludgaverne lægger ud med 190 HK, benzinversionen får 192 HK, men der er flere varianter på tegnebrættet, herunder en sikkert skrækkelig version med 3-cylindret motor.

Priserne for X2 starter ved 500.000 kr beregnet efter de nye danske afgifter, og de første biler står klar til frække leasingaftaler i marts måned 2018.

BMW’s karakteristiske nyre har fået en lidt anden form på X2. Bredere for neden, – måske en trend der breder sig. Det holder vi øje med på kommende nyheder fra BMW.

Brede bagstolper eller C-stolper kan meget passende bruges til en BMW logo. Bemærk også det lidt voldsomme halvtag over bagruden.

Pin It on Pinterest