Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

2. March '20 20:54 by Jørli Petersen

208 vinder i Europa

Frank Janssen fra Peugeot, var meget alene om at modtage beviset på den europæiske gevinst til Peugeot 208, der er Car of the Year 2020.

Under det kendte motto, The Show Must Go On, blev Car of the Year 2020 afsløret sent mandag i Geneve, men der var slet ikke den mængde festivitas og glimmer over begivenheden, som der plejer at være.

Det Corona-ramte og næsten mennesketomme udstillingscenter var kun besat af få biler og endnu færre mennesker, og der var kun nødvendigt personale, en repræsentant fra hver af de syv finalister, mens formanden for den internationale jury var ene om at repræsentere selve juryen.

Eneste formildende omstændighed var live transmission fra det mennesketomme Palexpo, og den ualmindelige baggrund for den årlige kåring, får helt sit eget kapitel i bilhistorien, og vinderen kan risikere at blive husket som Corona-vinderen.

Tidligere var en Corona en noget rusten Toyota. I dag er Corona også en fransk vinder, en aflyst international biludstilling og hele tre el-biler i finalefeltet, og selv om det var Peugeot 208 der vandt en ganske tæt og jævnbyrdig afstemning, var det samtidig en el-bil der endte øverst på podiet, for den nye Peugeot 208 er også en el- bil, selv om denne variant endnu ikke er kommet til Danmark, men den 136 hestes 208 ellert bliver omtalt mange gange af den internationale jury, ligesom de fremhæver den 1,5 liters diesel, mens den 1,2 liters benzinudgave af 208 ser ud til at være glemt i mængden af gode nyheder fra dette års Car of the Year.

Peugeot 208 vandt årets titel med 281 point, tæt fulgt af den danske Car of the Year, Tesla 3, der nåede 242 point.

Den super dyre Porsche Taycan er årets nummer tre med 222 point, mens den anden franske folkebil, Renault Clio lå lige hælene på den dyre Porsche med 211 point.

Sølle to point efter Clio finder vi Fords nye Puma, mens Toyota Corolla er årets nummer seks med 152 point og BMW 1-Serie den sidste af årets nominerede og dermed nummer syv med 133 point.

Hvis man ser nærmere på juryens afgivne stemmer, er der meget stor uenighed om hvilken bil der er bedst. Den internationale jury stemmer i øst og vest, sikkert ud fra hjemlige smagsløg og faktorer, nøjagtigt som det finder sted i Danmark, når den bedste nye bil i Danmark skal findes, men det er især interessant at se nærmere på de franske medlemmers stemmer.

Man kunne være fristet til at tro, at de franske jurymedlemmer gav topkarakter til de to franske biler i feltet, men det er slet ikke tilfældet. De nøgne tal viser, at de franske medlemmer sendte flest stemmer til Clio, så vurderet på den måde, er Clio den franske favorit, mens 208 til gengæld henter pænt med stemmer i rigtigt mange lande, og den gyldne middelvej var samlet set nok til at gøre den nye Peugeot 208 til årets bedste nye bil i Europa.

Car of the Year 2020

Det var den elektriske udgave af Peugeot 208, som måske hentede de sidste og helt afgørende stemmer, som gjorde ny 208 til årets bedste nyhed.

1 Peugeot 208, 281

2 Tesla Model 3, 242

3 Porsche Taycan, 222

4 Renault Clio, 211

5 Ford Puma, 209

6 Toyota Corolla, 152

7 BMW 1-Serie, 133

Pin It on Pinterest