Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

19. September '17 08:19 by Jørli Petersen

24 timers garanti på Transit

Ford giver garanti for hurtig afhjælpning af fejl på firmaets Transit. Max. 24 timer lover Ford.

Ford lancerer et nyt serviceprogram, der har til hensigt at minimere den maksimale tid, en Ford Transit kan stå stille på værksted. Alt klares på maksimalt 24 timer, er det væsentlige budskab, og den form for mekanisk garanti gælder samtlige biler med navnet Transit, fra den mindste til den største, og den nye Transit 24+ ordning gælder alle varebiler købt i et Ford Erhvervscenter, der samtidig strammer sig an med øget service og især udvidet åbningstid.

Samtidig med den nye 24 timers garanti gennemfører Ford det næste service på bilen, så man ikke senere skal have bilen ud af drift, og sammen med hurtig afhjælpning af fejl på bilen, giver Ford en gratis vejhjælp, som i mange tilfælde kan afhjælpe mindre problemer på stedet.

Til den lille virksomhed

Fords nye tiltag med varebilen, er et program der synes kopieret fra taxi-branchen, hvor man i generationer har haft lynservice på biler, for en varebil og en hyrevogn har samme problem når de er det man i branchen kalder for ”vehicle-off-road”, man er afskåret fra indtjening.

Ford Transit 24+ er især brugbar for den lille virksomhed med en eller meget få biler. Store flådeejere har særaftaler med erstatningsbiler og andre tiltag, og langt de fleste vafrebiler er anskaffet via en leasingaftale med tilkørende serviceaftale, så her har 24+ garantien kun kosmetisk betydning, men for den lille håndværksvirksomhed kan det betyde oppriotering på værkstedet, hvis man skulle få problemer med varebilen, som i mange tilfælde er et vigtigt arbejdsredskab på linie med telefonen.

Stor eller lille, Fords nye 24-timers garanti gælder for alle biler med navnet Transit. Eneste betingelse er, at bilen er købt hos et Ford Erhvervscenter. Den nye 24 timers garanti gælder ikke alle karrosseriskader.

Pin It on Pinterest