3-Serie plug-in
Der var mange rygter i vandrørene, og nu er det helt officielt. Næste forårs nye 3-Serie vil selvfølgelig også komme til at omfatte en plug-in hybrid, og den 3-Serie der kan køre som ren el-bil over en kortere strækning, kommer til landet midt i 2019.
Den nye 3’er Plug in, får modelbetegnelsen 330e xDrive, og mens xDrive står for træk på alle fire hjul, er der snyd i den første del af navnet, for 330 har ikke noget at gøre med 6-cylindret, som det ellers har være helt naturligt for BMW gennem en længere årrække.
Ny 330e får en rækkevidde op til 60 km på ren el, den behagelige del af plug-in bilen er især, at det officielle forbrugstal er oppe på 58,8 km/l, hvilket svarer til 39 gram CO-2 for hvert kørt gennemsnitlig kilometer.
Muskelmæssigt ryger effekten op på samlet 252 HK, fordelingen er 184 HK for benzinmotoren og 68 til el-motoren, og den samlede maksimale effekt bliver frembragt med en boost funktion, som kun er til rådighed over et kortere tidsinterval.
Benzinmotoren i 330e er en 2-liters benzin, når det hele slipper løs ryger bilen til de første 100 km/t på seks sekunder, tophastigheden oplyses til 230 km/t, og leder man efter noget moment, går man ikke forgæves, når der sidder en el-motor i systemet, maksimalt drejningsmoment er 420 Nm.
Den nye 3 model M
Sammen med plug-in udgaven af den nye 3-Serie, kommer den ultimative topmodel, som selvfølgelig hedder M-Serie, og helt korrekt er betegnelsen M340i xDrive, og igen står alt med x hos BMW for 4-hjulstræk.
Den kommende M3 bliver helt ægte, hvor hver eneste komponenter er overvejet grundigt, der er selvfølgelig en helt anden undervogn på en M, og præstationerne har lige fået en tand ekstra sammenlignet med den snart forhenværende M3.
Motoren er 6-cylindret, effekten er på 374 meget potente heste, de første 100 klares på 4,4 sekund og den nye M3 har launch kontrol, så bilen kan komme effektivt ud af starthullerne. Tophastigheden er begrænset til det politisk korrekte i Tyskland svarende til 250 km/t, og hvis man bare ligger og ruller med begrænset hastighed, er der også overskud til den hurtige overhaling. Det hurtige antrit kommer dels fra en tilpasset gearing i den 8-trins automatkasse, som også er forstærket, så den kan tåle at få smidt 500 Nm i nakken med meget jævne mellemrum.
Ny BMW 3-serie får dansk debut i marts måned 2019. De første modeller er 320i, 330i, 318d, 320d og 330d, alle i sedanudgave. Plug-in 330e og M340i kommer midt sommer 2019.