Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

1. December '16 23:13 by Jørli Petersen

3008 er Årets Bil i Danmark 2017

Årets bedste nye bil i Danmark mener et flertal af danske motorjournalister. Den nye Peugeot 3008 henviste Alfa Giulia til rollen som første taber, så noget må den kunne, den nye 3008.

Årets bedste nye bil i Danmark mener et flertal af danske motorjournalister. Den nye Peugeot 3008 henviste Alfa Giulia til rollen som første taber, så noget må den kunne, den nye 3008.

Fra jævnt almindelig og helt gennemsnitlig kedelig til Årets Bil i Danmark 2017. Det er udviklingen for Peugeot 3008, som på uventet vis sendte super velkørende Alfa Giulia et trin ned på stigen, så den smask lækre Alfa kun blev nummer to.

Afstemningen viste, at sikkerhedssystemer tæller tungt hos dele af juryen. I prakisis kan man påstå, at den ene halvdel af danske motorjournalister har stirret sig blind på automatiske bremser og plads til en rigelig bunke blebørn plus de lidt ældre unger, mens den anden halvdel af jury strækker våben, når en bil kører som den nye Alfa Giulia, og redaktionen på Bursd.com hører til den sidste halvdel.

Vi havde Alfa Giulia som en klar nummer et, og selvfølgelig fik den smukke italiener topkarakter. Alt andet havde været uretfærdigt efter vor målestok, men vi anerkender også de mange kvaliteter i årets vinder, vi havde den nye generation Peugeot 3008 som årets næstbedste og kvitterede med syv point, mens Alfa Giulia fik de maksimale 10 point.

Fra nomineret til vinder.

Fra nomineret til vinder.

De sidste tre biler i årets finalefelt lå særdeles tæt, og igen var der stor spredning i juryen. Nogle gav mellemgode karakterer til moderen, andre foretrak datteren, mens kusinen fik hvad der måtte være tilbage af point, når alle de andre havde fået, og mens Bursd.com havde Suzuki Baleno som årets nummer tre, Seat Azteca nummer fire og Mercedes E-klasse som nummer fem, endte det noget anderledes.

Seat slog Mercedes med et enkelt point, mens Baleno endte med respektable 67 point, hvilket betyder, at den nye familie-Suzuki blev vurderet vidt forskelligt i den 22 mand store jury, og Balenos gode modtagelse kan måske udvikles til en noget bedre placering på den næste model Swift, som er bygget på samme platform som Baleno. Vi ved, at Swift bliver endnu lettere end Baleno, der tales om en vægt under 900 kg, så med en veltrimmet undervogn og en lidt bisset maskine, kan Swift måske bliver et veritabelt hit.

Årets Bil i Danmark 2017

1. Peugeot 3008              167

2. Alfa Giulia                    149

3. Seat Azteca                    84

4. Mercedes E-klasse       83

5. Suzuki Baleno               67

Årets fem finalister. Fra venstre Mercedes E-kl, Seat Azteca, Suzuki Baleno og yderst til højre, Peugeot 3008.

Årets fem finalister. Fra venstre Mercedes E-kl, Seat Azteca, Alfa Giulia, Suzuki Baleno og yderst til højre, Peugeot 3008.

Pin It on Pinterest