Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

31. August '23 17:25 by Jørli Petersen

33 Stradale

Vi måtte lave bilen, lød det fra Alfa Romeos italienske direktør under præsentationen, og billederne taler sit tydelige sprog om hvorfor.

Vi har valgt at bruge den nye Alfas modelbetegnelse som overskrift, for vi har helt enkelt tabt pusten, og spekulatorboksen er travlt optaget af at håndtere de mange indtryk, så vi vælger den lette løsning. 33 Stradale, hvor stradale betyder vej på italiensk.

Ny 33 Stradale adskiller sig afgørende fra forgængeren på totallængden. Ny Stradale er 67 cm længere.

Vi skal også advare mod at sammenligne 33 Stradale med den model 33, der blev produceret fra 1983 til 1994, og kraftigste version var en 1,7 liters boxer, med 137 HK, for vi skal endnu længere tilbage, vi skal tilbage til 33 rødderne, hvor Alfa Romeo præsenterede den første 33 Stradale i 1967, en super lækker og meget speciel bil i 60’erne, en bil der vakte opsigt i bilverden, især med dens 2-liters V8’er, der lagde imponerende 230 HK ved 8800 omdrejninger, og det var vildt i 1967.

Færgevenlige døre som med garanti vil vække en del opsigt på den korte tur til Fanø.

Tophastigheden var og er, for de eksemplarer der er tilbage, 260 km/t, vi har ikke en 0-100 tid, men vi ved bilen vejede 700 kg, og som noget meget specielt, var bagbremserne underligt nok større end de skiver, der var monteret på forhjulene.

Det er dette udgangspunkt, vi kan se så tydeligt i den nye 33 Stradale, der kommer i produktion i 2024. En bil, som vil skabe lange ventetider hos Alfas mange fans, og denne gang ryger produktionstallet op over de 18, som var det antal biler, der blev bygget af forgængeren i 1967, så hvis du har en 33 Stradale stående under en masse hø i laden, har du bil til rigtigt mange millioner.

Alt er gennemtænkt

Hvis du skulle få et glimt at denne bagdel, der suser forbi på de tyske motorveje, så er det 33 Stradale, og du kan godt opgive at følge efter.

Men tilbage til den kommende 33 Stradale. Vi bliver ved bremserne, for tjek lige de store ruller. Det er fælge af meget stor størrelse, og hele fælgen er fyldt ud med bremseskive. Tjek også designet omkring selve skærmkanten, den går næste helt op i frontklappen, og man kan fortabe sig i det design, som er vist fra Alfa Romeo, som er italiensk bildesign, når det er allerbedst, og endnu mere vigtigt, den nye 33 Stradale er samtidig en hyldest til den oprindelige model, og slægtskabet er mere end tydeligt. Det er far og søn eller mor og datter vi er vidne til, og vi tør også godt påstå, at bilen er så gennemarbejdet, at der ikke er nogen tilfældigheder.

33 Stradale årgang 1967

Oprindelig 33 Stradale blev kun produceret i 1967 og i 18 eksemplarer.

Eksempel. Bilens sidespejle er ikke kun i vejen, og yder en unødvendig vindmodstand. Spejlene er designet på en sådan måde, at den luft der presser sig forbi spejlene, føres direkte ned i luftindtaget til centermotoren, og der skal godt med ilt ind gennem de steder, hvor motoren kan ånde, for i fuld respekt for forgængeren, har den nye model også særdeles fornemme præstationer.

Tophastigheden oplyses til 330 km/t, 0-100 klares på mindre end tre sekunder, Alfa er ikke helt præcise omkring tallet,og så ved vi ikke hvad bilen vejer, men vi ved, at de bærende dele er af aluminium, mens bilens karrosseri er af karbon.

Det er italiensk design, når det er ikke bare bedst, men design i ypperste klasse.

Undervognen er med dobbelt wish-bone for og bag, og der hvor ny og gammel 33 Stradale adskiller sig fra hinanden, er på størrelse, motortype og cylindervolumen.

Ren hygge, – og ikke en skærm så langt øjet rækker. Vi fælder næsten en tåre.

33 Stradale fra 1967 havde en længde på 397 cm, den nye model er oppe på 464 cm, og hvor den oprindelige have 8 cylindre, er der blevet plads til en 3-liters 6-cylindret i ny 33 Stradale, som til gengæld har fået 1000 kubik ekstra, som fuld kompensation for de to mistede stempler, mens den nye 3-liters pustes godt og grundigt op med to turboladere, så den samlede ydelse løber op i 620 HK, hvor Stradale årgang 1967 måtte klare sig med 230.

Der må sidde nogle designere rundt i verden og tænke, – hvorfor kan vi ikke lavet noget, der er bare halvt så lækkert, og vi lader billederne tale for sig selv, så scroll endelig ned.

Overskudsluft fra indtaget, eller er det ventilation fra kabinen. Uanset hvad, er det veldesignet.

Læg også mærke til den fodplade med gummidupper i passagersiden.

Sportssæder på en ny måde. Intet er overladt til tilfældighederne eller standard Recaro.

Store fælge, en ny variant af noget kendt Alfa design, lav profil, og de store fælge er fyldt helt ud med bremseskriver.

Alfas design får et helt nyt udtryk i 33 Stradale.

What’s not to like?

Vi har ikke nogen tidshorisont for ny 33 Stradale, vi kender ikke til kapaciteten på samlebåndet, og vi kender slet ikke prisen. Det eneste ekstra vi ved er, at 33 Stradale også kommer som ellert i løbet af kort tid, en ellert med 750 HK, men det forbigår vi i størst mulig stilhed.

Pin It on Pinterest