Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

13. February '20 21:29 by Jørli Petersen

368 km uden at røre

Fremtidens bil kan det hele selv. Man sætter sig bare ind i bilen, fortæller hvor man vil hen, og bilen klarer resten.

Otte laserscannere, syv kameraer, en radar og seks autonome autohjerner plus meget mere, er nok til at få en meget speciel udgave af Nissan Leaf fra Cranfield lufthavn, – ikke så langt fra Luton, til Nissans fabrik i Sunderland, som efterhånden kan betegnes som en forstad til Newcastle.

Strækningen er 368 km, og de pænt mange kilometer, der kan sammenlignes med en køretur fra det nordlige Danmark til det sydligste punkt, blev tilbagelagt helt uden menneskelig indgriben, bortset fra alt det, der lå forud for køreturen.

Fra det øjeblik der blev trykket på startknappen, var de medfølgende ingeniører kun at betragte som passagerer, statister eller observatører. Den ene ingeniør der havde taget ophold bag rattet, var kun på plads af sikkerhedsmæssige årsager. Bag i bilen havde en anden ”passager” travlt med at følge de mange registreringer om den lange køretur, der indholdt alle former for kørsel.

368 km i blandet engelsk trafik er indtil videre Nissans rekord for den førerløse bil, men det er også uvurderlig viden i den videre udvikling af denne type køretøj.

Motorvej, småveje, drilske engelske rundkørsler der snurrer venstre rundt for at gøre det endnu mere indviklet og selvfølgelig masser af tæt trafik, både på motorvejene og under bykørsel.

Vi har ingen meldinger om eventuel nødvendig opladning af Nissan Leaf under den meget specielle tur, men mon ikke Nissan har sikret sig rigelig batterikapacitet, – man beskriver bilen som speciel og særlig, og vi må antage, at det meget ekstraudstyr i bilen, har stillet lidt større krav til batterikapacitet end normalt.

Nissan er langt fremme med førerløse køretøjer. Alle betegner denne type køretøj som fremtiden, så det store spørgsmål er selvfølgelig, hvornår er den første ægte førerløse bil klar hos den lokale bilforhandler?

To ingeniører var med to turen. Den ene sad klar til at gribe ind, hvis noget skulle gå galt.

Nogle bilfabrikker taler om 2023, og meget peger på, at Nissan er blandt de absolut første.

Køreturen der blev afviklet under tilnavnet Grand Drive, blev afviklet med en mængde samarbejdspartnere med hver sin specialitet. Japanske Hitatchi leverer knustig intelligens for at nævne en enkelt vigtig samarbejdspartner, men også Cranfield og Leeds universitet deltog i projektet.

Grand Drive turen blev kørt den 28. november 2019. I bilen var der to ingeniører, som konstant overvågede bilen. Projektet blev gennemført med tilladelse og støtte fra relevante vejmyndigheder.

Når den førerløse bil bliver til virkelighed, kan antallet af biler eksplodere, for alle uanset alder kan have sit eget transportmiddel. Selv fulderikken kan have sit selvkørende fartøj holdende udenfor den lokale bodega.

Pin It on Pinterest