Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

30. September '18 20:43 by Jørli Petersen

3’er i Paris

BMW kommer til at overstråle de franske bilmærker på deres egen hjemmebane i Paris. BMW viser blandt andet en helt ny 3-Serie, mens andre bilmærker har valgt at blive væk fra Paris Motor Show.

I den kommende uge går portene op til en af de helt store biludstillinger i Europa. Paris Motor Show er den store biludstilling i efteråret, og Paris skiftes med Frankfurt til at være centrum for efterårets mange store og mindre nyheder, og både Frankfurt og Paris kan fremvise imponerende besøgstal. Paris ligger altid omkring en million betalende gæster i perioden, men tiden er måske ved at løbe fra store biludstillinger i det hele taget.

Flere store bilmærker har fået den kedelige vane, at fravælge biludstillinger. Årsag, – det skulle være for dyrt at udstille, lyder det fra flere bilmærker, og – vi kan bruge pengene bedre på andre aktiviteter, lyder en meget almindelig undskyldning.

I år har følgende bilmærker valgt at blive væk fra Paris. Ford, Mazda, Nissan, Opel og Volvo mangler i Paris, og endnu værre, det forlyder også, at Volvo vælger at sige nej til at udstille i Geneve i det tidlige forår, hvor Geneve betragtes som den udstilling, hvor stort set alle bilmærker ønsker at udstille.

Heldigvis er det også gode nyheder. Flere bilmærker skruer op hvor andre reducerer, så Paris kommer ikke til at mangle nyheder.

Et af de bilmærker der nærmest vrimler med nyheder er BMW, og hvad er vigtigere for BMW end en ny 3-Serie?

BMW har valgt Paris som stedet, hvor tæppet hives at 7 . generation BMW 3-Serie, men selv om denne nyhed er stor, er det ikke den eneste nyhed, BMW har henlagt til Paris. Vi kan tælle imponerende fire nyheder, hvoraf de tre er meget aktuelle.

En ren parade at tyske nyheder i Frankrig.

Alligevel er det betænkeligt, at et stort mærke som Ford ikke synes Paris er ulejligheden værd, og endnu mere besynderligt synes det, at to franske bilmærker ikke udstiller i egen hovedstad.

Nissan og Opel er nægtet tilladelse til at udstille af koncernernes hovedkontor. Nissan som en del af Renault og Opel som det nyeste medlem af PSA koncernen. Disse to mærker må pænt bliver hjemme, mens de øvrige mærker holder bilfest i Paris.

Pin It on Pinterest