Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

11. March '18 09:38 by Jørli Petersen

508 på skrump

Ny Peugeot er bygget på en allerede kendt platform, men ny 508 går også mod strømmen. Mindre, lavere og lettere end forgængeren, men selvfølgelig er det også en nyhed med mere elektronik og øget sikkerhed.

September bliver en måned med rigtigt mange nyheder på det danske bilmarked. Det bliver vanskeligt at få opmærksomhed, men en de af biler, som sikkert vil stå i forreste række når det gælder opmærksomhed, er den nye Peugeot 508, som stik mod al biltradition bliver mindre end forgængeren.

Mindre, lavere og lettere. Det lyder helt forkert, og det samme gælder motorer til 508, de går også på skrump, mens de elektroniske skærme i bilen er en af de ting der får lov at vokse. Ny 508 viser en ny type af Peugeots i-Cocpit, med en 10” touchskærm foruden et 12,3” head-up display, der får seks forskellige indstillinger.

Ny 508 er bygget på PSA’s EMP2 platform, der har lagt bund til flere biler, man lægger ud med 5-dørs, og i løbet af foråret 2019, kan Peugeot være klar med en stationcar, nogenlunde samtidig med Citroen kan være klar med deres nye C5, som nødvendigvis må følge i kølvandet på 508.

Peugeot taler allerede om bilens køreegenskaber, men det er ikke et minus, at ny 508 har tabt omkring 70 kg, at man bruger mere lim i samleprocessen af karrosseriet, og så taler man om ny svejseteknik, som vi ikke kan omsætte til praktisk viden.

Til gengæld ved vi, at 508 kommer med en ny 8-trins automatkasse, og der er bliver en model med traditionel manuel gearkasse, den mindste diesel med den nye 1,5 motor og 130 HK. Resten kører automatisk, også de nye benzinmotorer på 1,6 liter med 180 og 225 HK. Motorprogrammet afrundes med 2-liters diesel med henholdsvis 160 og 180 HK.

I slutningen af 2019 viser Peugeot en 508 med benzinmotor og plug-in hybrid.

Der er rigtig meget coupe i det nye 508 design, en opfattelse der stykes når man ser de rammeløse ruder i dørene. Til gengæld er lancering af 508 traditionel for Peugeot. Først kommer den 5-dørs og cirka seks måneder senere kommer 508 som stationcar.

Pin It on Pinterest