Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

3. August '20 21:09 by Jørli Petersen

6-benet jubilæum

Range Rover fylder 50, og i den anledning kommer en række topmodeller, hvor Range Rover SVAutobiography Dynamic Black er den ultimative version med 565 HK fra den veltrimmede V8’er.

Range Rover fylder 50 år i 2020, selve Land Rover er knap 25 år ældre, men Ranger Rover er flagskibet hos den virksomhed, der er blevet kendt af alle for at lave off-roadere, og det skarpe hjørne for Range Rover skal selvfølgelig markeres.

I løbet af efteråret kommer en stribe super udgaver af Ranger Rover på gaden. Den kommende model Fiftyfifty lanceres i flere udstyrsvarianter og med alle typer motor, fra rene benzin og rene diesel til Plug-In hybrid, med en topmodel med den kendte 5-liters V8’er, som i anledning af de 50 år har været en tur forbi tuningsspecialisterne, så motoren lægger fornemme 565 HK.

Bag de topudstyrede 50-års modeller, finder vi en rigtig nyhed i form af en ny 3-liters motor.

Motoren er Range Rovers nye dieselmotor, og den skal erstatte det der bliver den tidligere V8 diesel, og det er der sikkert mange Range Rover fans der vil beklage.

Samtlige jubilæumsmodeller hos Range Rover er topudstyrede. Den runde jubilæum bekræftes på midterkonsollen.

Nyheden er en række 6’er. Effektmæssigt yder den nye 3-liters det samme som den V8’er den skal afløse, og fordelen ved den nye 3-liters række 6’er er selvfølgelig, at den kører længere på literen og således udleder mindre CO2.

Den nye motor har også fordel af lavere vægt. Der er tale om en vægtbesparelse på i alt 80 kg, dertil kommer et 48 volts mild-hybrid system og en avanceret styring af bilens indsprøjtning, for man kan køre med skiftende tryk, som på toppen lægger et tryk på hele 2500 bar på dyserne.

Der er ikke priser på de kommende 50-års modeller, men vi kan kaste et blik på priserne i England, hvor prisen ligger lige under det der ligner 700.000 danske kroner. Dertil kommer dansk moms og afgifter, men der er også en Plug-In hybrid med blandt de nye modeller, og med helt andre regler for afgifter, kan prisen på netop denne model blive interessant på det danske marked.

Den store nyhed fra Range Rover er en helt ny 3-liters 6-cylindret rækkemotor. Den nye 6’er skal erstatte den snart forhenværende diesel V8.

Pin It on Pinterest