Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

1. July 18:39 by Jørli Petersen

727 vender tilbage

BMW M5 er familieracer fra allerøverste hylde, og nu kommer den også som PHEV og dermed til en mere skattegunstig pris.

Det er ikke en ældre flyver vi hentyder til, tiderne med Sterling Airways med 727 som flagskib er forbi for længst, så vi skal søges et helt andet sted. Faktisk noget med 5!

De 727 er det antal heste man trækker ud af den nye BMW M5. Superbilen med masser af lækre biler gennem historien, og det nye er en BMW M5 som PHEV eller som plug-in hybrid.

De 727 HK er den samlede ydelse fra de to motorer. Benzinmotoren er 4,4 liters V8 med dobbelt turbo og 585 HK, elmotoren lægger 197 HK og 280 Nm, og samlet effekt oplyses af BMW til de 727 HK og flotte 1000 Nm.

Batteripakken i M5 PHEV er 18,6 kWh, det skulle give en lidt teoretisk rækkevidde som ren ellert på 68 HK, men det er ikke rækkevidde man søger hvis man kører BMW M5, det er kun muligheden for at kunne køre i byområder, hvor forbrændingsmotorer ikke er tilladet, vi taler noget med gennemkørsel i Firenze og lignende steder, for en BMW M-klasse er selvfølgelig et spørgsmål om køreglæde og massevis af power.

BMW holder fast i det grafiske udtryk på instrumenterne, men der er tilføjjet et rødt båd på rattet og et par frække røde knapper.

BMW har også gjort sig umage med at placere de ekstra komponenter i bilen, vægtfordelingen er 50-50, og man har samtidig gjort hjulafstanden lidt større end på en standard 5’er, det er 7,5 cm på forhjulene og 4,8 cm bag, og så har BMW (selvfølgelig) været en tur i bilens indre struktur, hvor der er tilført en række forstærkninger i kritiske hjørner, og resultatet er en bil med stivere karrosseri, men BMW siger ikke mere end det, så vi må nøjes.

BMW M5 plug-in hybrid har naturligvis træk på alle fire. Bilen kan indstilles til kun at trække på baghjulene, som kan give et ekstra kick på køreglæden, men i hverdagen vi man ganske sikkert vælge 4×4, som giver bilen en højere grad af stabilitet.

Ny M5 præsenteres på Goodwood her i juli måned. Produktionen starter også i juli, men vi må vente til november, før den nye M5’er er i Danmark. Det gør det akkurat muligt, at få den nye BMW PHEV til de nuværende afgifter for plug-in hybrid biler, og hvis nogen skulle spørge, så kommer der også en M5 PHEV som stationcar. Det er familieræser fra den allerøverste hylde, så spænd barnestolene ekstra godt fast.

8-trins automatgear, 4×4, der kan ændres til 2WD og to motorer, som til sammen lægger 727 HK. Skulle du drømme om mere plads end i M5 sedan, kommer den også som stationcar, og er du nysgerrig, så kan vi oplyse, at den årlige strafafgift til staten for at eje en bil, er 780 kr.

Pin It on Pinterest