Karl Rocks ….
Det er ikke en smart overskrift, -det hedder den nye luksusversion af Opel Karl, hvis ide kan sammenlignes med Volvo Coutry og mange andre, der har følt sig fristet til at gøre en kendt bil lidt mere lækker og lidt mere personlig.
Opel Karl Rocks blev præsenteret i maj måned, og nu er bilen kommet til Danmark.
Prisen for Karl Rocks hedder 125.000 kr før eventuelle ændringer i de danske afgifter, og før man eventuelt sætter mere udstyr i bilen, men alt i skærme, lister tagbøjler, og ikke mindst, – kraftigt forbedrede sæder i forhold til det man normalt finder i en bil fra Micro klassen, gør det særdeles interessant at se nærmere på topudgaven af Karl, for mange sætter en god portion udstyr i en micro-bil til 100.000 kr, og inden man har set sig om, er man kommet meget tæt på prisen på en Karl Rocks, uden at man af den grund får noget der ligner bedre sæder, som er ved at blive en ægte Opel specialitet.
Motoren i Karl Rocks er der til gengæld ikke pillet ved. Det er samme 1-liters 75 hestes der ligger i en helt og aldeles basis Karl.