Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

1. March '18 11:12 by Jørli Petersen

Mazda knækker nøden

En helt ny type benzinmotor er ved at gå i land. Første bil med den første ægte lean-burn benzinmotor bliver lagt i en helt ny Mazda3, og første salgsdato er i 2019.

Det skulle have været en benzinmotor, der fungerer uden tændrør, men sådan blev det ikke. Til gengæld blev det en god reklame for en helt ny motor, som er meget anderledes og bedre, og det er en helt ny benzinmotor, der går andre veje end den efterhånden traditionelle, hvor man lige svinger nedstrygeren, skærer en cylinder af den gamle 4-cylindrede motorblok, og sætter en en eller anden form for trykladning til at kompensere for manglende kræfter og manglende cylindervolumen.

Dette er det nærmeste vi kommer den nye Mazda3.

Mazda har knækket koden til mange kræfter, smidig motorgang, godt naturligt bundtræk, behagelig lyd, langt på literen, mindre CO-2 og mindre af de kedelige NO-x partikler, som har været det helt store problem for alle andre, der har forsøgt at lave det der kaldes en ægte lean-burn motor.

Der skal spares

Lean-burn princippet har været kendt længe. Ford forsøgte sig med lean-burn til blandt andet Ford Escort i 90’erne, Toyota har været på banen med lean-burn, men efterhånden som kravene til ren forbrænding er skærpet, er de få forsøg på en ægte lean-burn motor blevet indstillet. Man har ikke kunne løse problemet med NO-x’erne, man har kunnet gøre blandingen af benzin og luft mere mager, hvilket betyder mere ilt i forhold til benzin, men indtil videre, er det kun Mazda der har knækket koden med lean-burn uden NO-x’er, samtidig med Mazda kører helt ægte lean-burn med rigtig meget luft og meget lidt benzin.

Den matsorte Mazda3 er det gamle design, men det er den nye Mazda3 i forklædning.

Kort beskrevet har Mazdas motornørder gjort det igen. De har lavet en traditionel 2-liters benzinmotor der lægger 190 HK uden traditionel turboladning, og det er indtil videre det eneste helt faste holdepunkt vi kan lokke ud af Mazda, men de oplyser dog, at den nye 2-liters har 20 procent forbedret moment end den nuværende 2-liters og så kører den 20 procent længere på literen end dagens 2-liters benzinmotor i Mazda 3 og 6, og her taler vi om en meget moderne benzinmotor, der ikke har ret mange år på bagen. Vi har opskrevet de tal vi kender for dagens Mazda3 2,0 med 165, HK, så forbedringerne er foruden de ekstra 25 HK, omkring 42 ekstra Nm til et sted omkring 250 og fra de nuværende 17,2 km/l, skal den nye motor med flere kræfter køre 20,6 km/l, hvis den vurderes efter samme ECE-norm, men nye beregninger er på vej, så tallet kan ikke oversættes direkte.

Først i Mazda3

Den nye benzinmotor er stadig under udvikling. Alt det grove arbejde, – den såkaldte hard-ware, er klar, nu er det den sidste programmering der skal pudses og poleres, men det første indtryk af nyheden er imponerende i køremåde.

Bursd.com har som en af de meget få haft bagdelen i den nye Mazda 3 med den nye motor, og vi kan godt sige, at vi glæder os til det færdige resultat. Vi glæder os over et alternativ til det stigende antal kedelige 3-cylindrede motor med grov motorlyd og væltepeter tendenser i tomgang, men der går endnu et år, før vi ser den nye 2-liters i en standardbil.

190 herlige herlige heste, mange gode kilometer på hver liter benzin og en helt traditionel 4-benet motor. Fremtiden for den almindelige bilelsker og bruger er reddet de næste mange år.

Når den nye Mazda3 bliver præsenteret, – formodentlig en gang i løbet af efteråret 2018, bliver det med alle de kendte motorer i nyeste opdatering. Først i løbet af 2019 kommer Mazda3 med den motor, der har fået navnet Skyaktiv-X, og vi tør godt forudsige, at de første kunder bliver alle andre bilfabrikker, for de må nødvendigvis forsøge at finde ud af, hvordan Mazda har løst gåden til den ægte lean-burn motor, som er den helt ægte vare.

Vi vil ikke nørde unødvendigt i denne artikel, men vi kan løfte lidt på sløret ved at sige, at Mazdas nye motor under gunstige forhold kan køre i det man teknisk kalder for Lambda 3, hvilket vil sige tre gange mere ilt i blandingen end i dagens 2-liters Mazda maskine, men Mazda er slet ikke færdig med at udvikle, og kommer med et helt anderledes bud på fremtidens miljøvenlige bil.

Hybrid i 2019

I løbet af 2019 viser Mazda en såkaldt mild-hybrid løsning. Vi kender udtrykket mild-hybrid fra Suzuki, men vi ved ikke om det er samme løsning, vi finder i næste års Mazda.

To grønne lamper betyder, at motoren – her i tomgang – kører lean-burn mode 2, hvilket svarer til en blanding af luft og benzin i et forhold der ligger omkring 30:1.

Til gengæld holder vi allerede vejret i spænding, for i 2020 viser Mazda en helt ny dieselmotor, der skulle være lige så revolutionerende som den nye benzinmotor, Mazda kalder nyheden for Generation-2, og mens alle andre ser ud til at have dømt dieselmotoren til evig fortabelse, har Mazda et helt andet synspunkt. Det bliver spændende, siger Mazdas ingeniører med en ilhu i øjnene, der afslører, at de forfærdeligt gerne vil fortælle, men ikke må. Endnu.

Når den nye diesel er præsenteret, sender Mazda en plug-in hybrid på gaden, men vi skal frem til 2021 før bilen er klar, for som de japanske motornøders afdeling nummer et udtrykker det, – det giver ingen mening at sende en hybrid på gaden, når man kan kører så langt på literen, som det er tilfælde med den nye Skyactiv-X motor.

Det er kun en ekstra omkostning og ekstra dødvægt, som ikke kan omsættes i mindre CO-2, lyder Mazdas nye budskab.

Hvis du vil vide mere om Mazdas nye Skyactiv-X motor, kan du klikke på nedenstående link, der sender dig direkte til en nørded artikel om Mazdas nye maskine.

Pin It on Pinterest