Med Macrons velsignelse
DS7 er starten på et nyt liv for Citroens – eller PSA’s luksusmærke i Danmark. Den store SUV-lignende bil skal være det ypperste PSA koncernen kan præstere, og det skal være det ypperste fra fransk bilindustri. Det er meningen, at alt nyt under den franske bilsol, først skal skinne på biler med mærket DS, for så at drypper ned gennem rækkerne til de øvrige bilmærker og modeller fra PSA, og alt det nye kommer også til at gælde for Opel.
Der er også nye signaler til forhandlerne. Fra udgangen af juni måned, er det slut med at sælge nye DS modeller fra en Citroen forhandler. Når DS 7 får dansk salgspremiere i Danmark, er det udelukkende DS forhandlere der må sælge DS-biler, og noget det er mere underligt, – det er også kun DS der må udføre autoriseret service på bilerne.
Til dato er der kun en enkelt helt ægte DS forhandler i Danmark. Forhandleren er beliggende i et meget spetakulært bilhus på Østerbro i København, men det er også slut fra den 30. juni.
En helt ny forhandler slår dørene op i Virum, derefter skal der komme endnu en ny forhandler i hovedstadsområdet, der skal være DS forhandling i Odense, og Jylland må deles om indtil videre fire forhandlere i Struer, Ålborg, Aarhus og en endnu ikke helt kendt placering, – men sikkert i Kolding.
Den nye DS 7 blev første gang vist og benyttet af den franske præsident Macron, som kørte i en hastigt sammenflikket DS 7 prototype til sin indsættelse, og det er også meningen, at Macron i fremtiden skal lade sig transportere i en DS, og dermed begynder vi at mærke lidt til historiens vingesus.
DS 7 tager som navnet antyder udgangspunkt i fortidens meget kendte Citroen DS og ID, som tidligere har fragtet en længere række franske statsoverhoveder, herunder de Gaulle, som aldrig kørte andet end DS.
Tidligere tiders største Citroen var kendt for sit design og undervogn, og det er også disse knapper DS ønsker at bringe i spil. Biler fra DS skal være det bedste Frankrig kan tilbyde af bildesign, det skal være det rullende franske modehus på godt og ekstra godt, og det skal være lidt lækker teknik, hvor der endnu engang er nyt fra undervognsfronten, igen er det med en ny type støddæmpere, men i DS 7 er de elektronisk styret, og de styres både af kamera og radar.
Ny DS 7 kan læse vejbanen foran bilen og indstille undervognen til den mest optimale kørsel, der er igen den tykke streg under komfort, og virker det? Aner det ikke. Vi har kun haft fornøjelse at holde lidt i den københavnske trafik i ny DS 7, og det gav helt ærligt ikke mange svar, bortset fra et meget flygtigt indtryk, og en anelse om en bil med rigtigt god siddekomfort og lavt støjniveau, men vi er på det meget tidlige med vurdering af DS 7, og dermed vurdering af det ypperste fransk bilindustri kan byde på, også når det gælder bevægelige forlygter, der også kendetegnede både DS modellerne fra 1965, og den senere de-luxe topmodel SM med 2,7 liters motor med 175 HK hentet hos Maserati, der var ejer af Citroen, indtil mærket gik fallit.
Dagens DS 7 skal være det ypperste fra Frankrig, men motormæssigt er der ikke så meget at prale af. Basismotoren i DS 7, – som endnu ikke er en ægte SUV, starter med 1,5 liters diesel. Det er den nye motor med 130 HK som i forvejen er i restordre i hele systemet, topudgaven har 2-liters diesel med 180 HK, mens benzinudgaven har den nye 1,6 liters motor med 225 HK, og de to sidstnævnte fås udelukkende med 8-trins automatgear.
Senere kommer yderligere et par motorvarianter på gaden, og i løbet af 2019 kommer DS 7 med plug-in hybrid, og lader vi blikket glide over de opgivne data, er det især alt det med vægt, der falder i øjnene.
Køreklar vægt på en DS 7 er mellem 1500 og 1700 kg, det er sådan nogenlunde det den tidligere Citroen C5 vejede i tom tilstand, så DS og Citroen har gjort sig umage, men helt alene er DS 7 trods alt ikke, platformen under DS 7 er den samme, som er basis for Peugeot 5008 og den kommende Citroen C5 Aircreoss, og der er planer om at lancere noget 4-hjulstræk til DS 7, sikkert i forbindelse med hybridmodellen, og dermed rykker DS 7 op i rækken for ægte SUV-biler.
Priserne på ny DS 7 starter ved 400.000 kr for en ganske veludstyret model. Herfra er masser af mulighed for at gøre det noget dyrere, men DS 7 skiller sig ud fra især de tyske konkurrenter ved at være rigtig flot udstyret fra biligste model, hvor tyske biler – og det gælder alle – tager sig godt betalt for en stor del af det udstyr, der er standard på biler som DS 7 og andre.
Men priser fra 400 til 670.000 kr for kendte standardmodeller er ikke så afgørende. DS peger i første omgang på de tyske luksusmærker som primære konkurrenter, dertil kommer biler fra Alfa og Jaguar, men især de tyske mærker er skrappe til at giftige leasingpriser, og det er her DS og Citroen skal på banen, hvis man vil sælge mere end et par enkelte modeller om året.
De næste måneder skal DS bruge til at komme på plads i Danmark. På efterårets biludstilling i Paris er der mere nyt fra DS, og herfra skal der fuld damp på det nye franske luksusmærke, som endelig ser ud til at mene det alvorligt.