En lovsang til Kia
Kia Stinger er det koreanske mærkes tæmmede missil, og vi kunne starte med at skrive om alt det Stinger ikke er, men det kunne få det til at lyde som kritik eller en negativ anmeldelse af den helt anderledes Kia, og vi er slet ikke i humør til at skrive noget generelt dårligt om Kia Stinger, der viser Kia fra en helt ny side, hvis man ikke lader tankerne vandre tilbage til den tid, hvor Kia havde deres egen Lotus-Kia rullende på det danske modelprogram, men også på den front er Stinger helt anderledes.
Kia siger det ikke tydeligt, men hvis man starter med at tage et grundigt kik på modelprogrammet, er der ingen tvivl. Kia ønsker at favne bredt med Stinger, fra en version med traditionelt baghjulstræk 2-liters turbomaskine og 255 HK, over en 2,2 liters diesel med 200 HK til denne herlige topmodel, der er udstyret med 3,3 liters V6 motor, dobbelt turbo, 370 spændstige heste og et AWD eller 4-hjulstræk, der udmærker sig på en helt særlig måde.
I tilgift har topmodellen flere køreprogrammer, og det kan mærkes når man skifter fra almindeligt strandvejsprogram til det mere dynamiske, dæmperne skifter karakter, og styringen af den variable type er velafstemt til Stinger, som meget passende hedder GT til efternavn, og hermed har vi fat i det helt væsentlige.
Kia Stinger er ikke en sportsvogn i ordets egentlige forstand. Den er heller ikke en sportscoupe, der er en mere upræcis betegnelse, Kia Stinger er en GT i den oprindelige betydning, og vi bringer en hyldest eller tak til Kia, for at begå denne Grand Turismo, hvis du tillader vi er lidt højttravende.
Den ægte GT
En rigtig model GT er en bil til den store rejse. Det er bilen til de rige med masser af tid i overskud, det er bilen til at krydse rundt i Europa på de mest legendariske feriesteder, men hvis vi taler bil til den overklasse der definerede den oprindelige GT-klasse, er det en bil der kan klare den lange rejse på en sådan måde, at man efter rejsen stadig er oplagt til kaviar, champagne plus det løse.
Kia Stinger er sådan en bil. Nu droppede vi af økonomiske årsager alt det med champagne, østers og kaviar, men vi havde rig lejlighed til at nyde Stinger i topudgave, hvor vi har Kia mistænkt for at bruge en hel del tid på også at ”tune” lyden på bilens udstødning. Den lyder som det ægte muskelbundt den i virkeligheden er, og det er klart den bedste udgave af den 3,3 liters koncernmotor, som for alvor kommer til ære og værdighed i Stinger.
Den folder bare de 370 HK ud på en meget sympatisk måde. Ingen klumper eller huller, bare en konstant og næsten voldsom udladning af kræfter, som er veltrimmet gennem den 8-trins automastkasse, og et ualmideligt velafstemt 4-WD system, der synes tilpasset til det optimale for netop en bil som Stinger, der som en ægte type Grand Turismo har lang akselafstand og høj egen- og dermed kørevægt.
En sjat over 1900 kg står der op vægtskålen, når Stinger er køreklar, det stiller store krav til opsætning og afstemning, og der er ikke nogen direkte føling af hurtig og gesvindt kurvekørsel, men trods det, er Stinger ganske adræt i de kritiske manøvrer, men man bliver især overrasket over, at en bil med 4-hjulstræk pludselig kvitterer de første forsøg på lidt sporty kørsel med en let overstyring, – det er lige før man holder ind til siden, går en tur rundt om bilen og spørger: Er du sikker på, at du ikke ”kun” har baghjulstræk? Fordelingen mellem for og bag er som udgangspunkt 60 procent til baghjulene, Stinger kører i lange perioder som næsten ren baghjulsskubber, men det kræver grundigt arbejde med opsætning og diverse former for elektronisk indgriben, at lade en bil med 4WD opføre sig som en baghjulstrækker, kun lave diskret arbejde med forhjulene, og faktisk gør det så grundigt, at bilen rent teoretisk kan køre sidelæns som en god gammel baghjulsskubber, samtidig med det hele administreres på en glimrende måde i den 8-trins automastkasse, hvor man gør bilen mere sporty, hvis man kører den med skiftegaflerne bag rattet, og hvis vi går over grænsen og beder Stinger om at opføre sig som en sportsvogn, vil den eneste indvending være den høje vægt, som selvfølgelig kan mærkes, når man bremser ind i en snæver kurve og beder om hurtig nedgearing.
Kia og design
Kia har brugt masser af tid på at udvikle et design, der går igen fra model til model. Desværre er flere af bilerne så ensartet, at det er svært at se, hvilken Kia det er som dukker op i bakspejlet. Den vise har vi sunget flere gange, så opgaven er selvfølgelig vanskelig for Kia, for man vil gerne have Stinger til at kaste glans over alle Kia-biler, men for de mennesker der skal købe bilen, vil man selvfølgelig ikke forveksles med en mere hverdags Kia, og vi synes ikke helt, Kia har løst opgaven til perfektion.
Det går måske med det udvendige design. Man kan godt se forskel på Stinger og Rio, men når man sætter sig ind i bilen, begyndet det at halte. Vi beklager os ikke over sæder og komfort, men hvis man lader blikket glide over indretningen som helhed, er der lidt for lidt Stinger og noget for meget Kia Ceed over det hele.
Plus til den brede midterkonsol, som selvfølgelig også skal signalere ”baghjulstræk” samtidig med den skal fungere som tydelig adskillelse mellem de to personer forreste i bilen, vi har plus til det gode head-up display, men vi bliver nødt til at kaste en anelse grus i maskineriet og bede Kia om at pusle lidt mere om de absolutte topmodeller. De skal også sende en følelse af noget specielt til føreren, selv om man holder og venter på færgen til Ærø.
Som kompensation får man så en udstyrsliste så lang som listen over ekstraudstyr hos de tyske konkurrenter. Med andre ord, man får det hele med hos Kia, hvor man skal betale uhyrligt mange ekstra kroner for at komme på omgangshøjde med Kia Stinger, så prismæssigt er Kia meget langt foran sine konkurrenter.
Det er de også når det gælder garanti på det specielle. Selv om Kia giver den gas, er der stadig syv års garanti på bilen, og hvis vi taler helt generelle køreegenskaber, er Kia sandelig også på omgangshøjde med tyskerne. Mindst endda. Stinger opholder sig i den øverste fjerdedel af super velkørende biler i den ægte GT-klasse. En klasse der er så tydeligt domineret af tyske bilmærker, at det er ekstra herligt med en god gang konkurrence, som de noget hovne tyskere bliver nødt til at tage seriøst.
Værditab vil nogen så hyle fra ringhjørnet, hvor flere konkurrenter sidder noget forslået! Sludder siger vi. Der er i forvejen et uhyrligt værditab på en luksus-tysker. Hvis denne tysker samtidig er overlæsset med udstyr er værditabet så formidabelt, at det i virkeligheden er højere end den pris man betaler for en super velkørende Kia Grand Turismo.
Og så går vi eller på jagt efter Kias tidligere type sportsvogn, som man købte fra Lotus. Den er et eller andet sted i arkivet, – og vi lægger den op sitet i løbet af de kommende dage, så brug søgeknappen og skriv Kia om et par dage.
Nok engang. Vi løfter på hatten i ærbødighed, og siger tak til Kia for en herlig oplevelse. Skråt op med det politisk korrekte, og et stort ja til lækre og spændende biler.
Kia Stinger GT 3,3 V6 AWD
Pris: fra 833.978 kr
Pris for testbil: 613.979 kr
Motor: 3,3-liter 6-cyl
8-trins aut
370 HK v. 6000 o/m
510 Nm v. 1300-4500 o/m
0-100 km/t: 4,9 sek
Tophastighed: 270 km/t
ECE-snit: 9,4 km/l
Kørevægt: 1909 kg
Totalvægt: 2325 kg
Trailer: 750/1500 kg
CO-2: 244 g/km