Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

8. November '18 09:16 by Jørli Petersen

Spaghetti Jeep

Det ligner en helt ægte Jeep, og det er der vel også, men inderst inde er det en opgraderet og let forstørret Fiat 500X.

Først bemægtigede italienerne sig den klassiske western, nu har de også kapret den klassiske Jeep, som pludselig ikke er helt så meget Jeep som den tidligere har været, dels fordi Fiat for år tilbage købte Chrysler, og dels fordi man nu har lanceret en meget italiensk SUV, som i virkeligheden er en variant af Fiat 500X. En 500X der gjort lidt længere, bredere, med større akselafstand og dermed mere rummelig for til sidst at blive klædeligt pyntet med et meget ægte Jeep design.

Ved første øjekast ligner Jeep Compass den ægte vare, og det er den vel også, for hvor er grænserne for en bil med navnet Jeep? Det skulle da lige være mængden af danske forhandlere, for lige nu er der kun fem, en i Nordsjælland, en i Odense og hele tre i Jylland, som vel også er den landsdel, det har mest behov for biler med off-road egenskaber.billigste model.

JeepCompass er en ægte SUV, og der er dømt masser af udstyr helt fra billigste model.

Basisudgaven af Jeep Compass er den testede version med forhjulstræk og 1,6 liters diesel med 120 HK. Vi gør hurtigt motoren færdig ved at bemærke, at det er den kendte og veltrimmede Fiat 1,6 diesel. Det er på alle måder en rigtig fin motor, men den har også fået kam til sit italienske hår i denne Compass, hvis man kaster bilen ud i en helhedsvurdering.

Vi er ganske godt tilfreds med bilens forbrug, vi er også ganske godt tilfreds med bilen, hvis man vurderer den som det daglige transportmiddel, men Compass med 120 hestes diesel er ikke et sprudlende fyrværkeri af kraftoverskud, så det er lidt heldigt, at bilen er basis version med træk på forhjulene, og således ikke forventes at skulle begå sig i det vilde terræn.

Sammenlignet med Fiat 500X, er der mere plads på alle leder og kanter, og bagsædet er slet ikke så ringe endda.

Fiat de-luxe

Sammenlignet med bilens udspring, er der et markant trin op i forhold til en Fiat 500X. Foruden de forbedrede mål, som også betyder længere akselafstand, får man den gode bunke merplads man godt kan bruge i en aktiv eller omfangsrige familie, og så er Jeep så flot udstyret, at man slet ikke tænker Fiat ved første øjekast.

Betegnelsen Fiat de-luxe yder ikke Jeep Compass retfærdighed. Der er ægte amerikansk inspiration og metode i Jeep, at man tænker slet ikke Fiat, når man kravler bag rattet, og det gælder også den komfort man tilbydes i de gode sæder, som også er et pænt hak op i forhold til den omtalte 500X, og den gode komfort og det flotte udstyr, gælder helt fra billigste model Compass.

Køreteknisk er vi mest positive overfor bilens retningsstabilitet. De 120 HK lægger sine tydelige begrænsninger på Jeep Compass, men som rejsevogn er det en fungerende samlet pakke, og hvis familien skal med på tur, er der også god plads til alle, ligesom bagagerummet giver mulighed for et pænt ferielæs, men igen, der er begrænsninger i forhold til ydelse, og jo mere man læsse i bilen, jo mere må man indordne sig i trafikken.

Den største begrænsning er lidt usædvanlig for en Jeep, – den vægt man må hægte på en eventuel trækkrog. 450 kg uden bremser lyder som en trykfejl, men når man så ser de 1000 kg som det maksimalt tilladte, kan man tydeligt se, at Compass ikke er en ægte Jeep i ordets egentlige forstand, men en Fiat med et noget andet design.

Fiats veltrimmede 1,6 diesel gør ikke Compass til en bil med masser af kraftoverskud.

Godt bagagerum med en lidt rigelig løftehøjde.

Al begyndelse er besværlig, men Fiat/Chrysler organisationen er ved at få lidt styr på det danske forhandlernet. Der kommer hele tiden flere i forsamlingen, og de får til opgave af sælge en Compass, der har en pænt opsat undervogn, ligner en ægte Jeep, sender de helt rigtige signaler om Jeep, og det vil være rigeligt for langt de fleste købere.

Jeep Compass er især en bil der skal sælges på sit ydre, en bil der sender signaler om livsstil, og det vil igen være det der kan lokke en meget stor gruppe købere inden for i butikken, og det vigtigste budskab fra Compass er vel nok, at den adskiller sig markant fra de mere traditionelle tilbud i SUV-klassen.

Jeep Compass 1,6 D 4×2

Det er helt umuligt at skelne bilens sande ophav eller udspring, men når man ser på trailervægten, er Compass alt andet end en rendyrket Jeet. Max 1000 kg er det vildeste man må sætte på eventuelle krog. Alt for lidt til en ægte Jeep.

Pris: 358.981 kr

Pris for testbil: 479.981 kr

Motor: 1,6 liter 4-cyl

6-trins manuelt gear

120 HK v. 3750 o/m

320 Nm v. 1750 o/m

0-100 km/t:11,0 sek

Tophastighed: 185 km/t

Forbrug NEDC: 22,7 km/l

Kørevægt: 1647 kg

Totalvægt: 1996

Trailer: 450/1000 kg

CO-2 g/km: 144

Pin It on Pinterest