Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

30. December '18 04:49 by Jørli Petersen

Klassisk og Jaguar

Jaguar viser fornyet vitalitet efter nogle skuffende år som en del af Fords imperie. Til gengæld er den kongetro englænder ked af, at Jaguar ikke længere er britisk, men nu et indisk bilmærke.

To nøgleområder er ikke ægte Jaguar. Motorisering og karrosseritype. Den ægte eller klassiske Jaguar er enten 4-dørs sedan eller sportsvogn tilsat en benzinmotor, hvor den mest legendariske er en 6-cylindret rækkemotor, så der er et stykke vej til en Jaguar med 4-cylindret diesel gemt at vejen i det Jaguar kalder en Sportbrake, der er en anden betegnelse for en stationcar.

Det nu indiske bilmærke bringer intet nyt til den klassiske stationcar. Jaguars ”måde” er den samme som anvendes af næsten alle bilmærker, det vi bemærker om en XF Sportbrake må være bilens akselafstand, der sniger sig ganske tæt på de tre meter, så helt lille er bilen ikke, og det betyder selvfølgelig rigelige mængde plads indendørs, uden man dog kan beskylde Jaguar for at gå nye veje og udnytte de givne rammer på en særlig pladsgivende eller uventet effektiv måde.

Således er Jaguar XF en helt traditionel type stationcar.

Lånte motorer

2-liter diesel er også en kendt størrelse, og når Jaguar ikke har nogen som helst forstad på motorer med stive tændrørsledninger, er den eneste mulige løsning, at købe hos dem der i forvejen har vist at de mestre teknikken, og med Jaguars fortid hos Ford, som igen har købt dieselviden og teknik hos franske PSA, bliver det noget plumret at fastslå motorens egentlige oprindelse med nogenlunde sikkerhed.

Jaguar er og skal være luksus og komfort, og mærkets stationcar er ingen undtagelse. Lækker kabine med gode sæder og næsten ingen støj.

Når vi har tilkendegivet, at teknikken er købt hos kendte mærkevarer, er det næsten givet, at motoren fungerer tilfredsstillende. Jaguar har valgt den 180 hestes variant, den 8-trins automatmasse er købt hos ZF, så der er kvalivare hele vejen rundt, og vi har ikke det mindste at udsætte på Jaguar, stationcar og diesel. Det hele fungerer efter hensigten og til noget der nærmest sig perfektion. Det gyldne Jaguar spørgsmål er selvfølgelig, om Jaguar rimer på diesel og stationcar, det lader vi den enkelte køber afgøre, men det er logisk at Jaguar også vil gå den vej, der er et marked, og netop Jaguar har travlt med at øge markedsandele, især på det europæiske marked, og på den måde, er Jaguar gået på fornyet angreb på de kendte tyske luksusmærker BMW og Mercedes.

Komfort og smartness

Jaguars vilkår er på den måde givet på forhånd. Man skal tilbyde biler med høj komfort, masser af luksus, men også biler med en vis portion køreglæde eller køreegenskaber, og her bliver man lidt overrasket, når man for første gang giver XF’eren med næsten tre meter akselafstand en udfordring. Bilens retningsskift er markant anderledes og hurtigere end bilen giver udtryk for efter de første meter. Indtryk et er limousine, lidt dvask og stabil, men selv om antrittet er solidt diesel, er styringen mere adræt end bilens type, man bliver således overrasket på den positive måde, men man skal hele tiden huske, at Jaguar er klassisk på de fleste punkter, også når det gælder den langsliggende motor og træk på de bagerste hjul, og den opbygning rummer en stor del af forklaringen på bilens ganske gode styreegenskaber.

Undervognen er til gengæld sat op til komfort. Det primære er et meget lavt støjniveau og en tilgivende undervogn når vejens beskaffenhed er mindre god, og så er Jaguar XF tilsat et par små særlige detaljer, som er med til at give Jaguar lidt ekstra personlighed.

Stationcar med ekstra stor akselafstand skal også give rigtig god plads til bagage. Sportbrake er bil til den krævende familie.

Den store drejeknap der giver rollen som gearvælger, hæves langsomt når man starter motoren. Fra en skjult position, bliver den runde gearvælger en brugbar knap, vil man selv styre de kommende gearskift, kan man betjene sig af skiftegaflerne bag rattet, men det er den lille servofunktion i gearvælgeren der er en Jaguar specialitet, og den viser også sine små finurligheder i ventilationskanalerne, der er lukket når motoren er standser.

Når man trykker på startknappen aktiveres endnu et par små servomotorer, ventilationskanalerne åbnes og Jaguar har vist et par specialiteter i en eller meget traditionel opbygget bil.

Jaguar XF Sportbrake 2.0 180

Stationcar er alt andet end klassisk Jaguar, men man må hyle med de ulve der udgør de nærmeste konkurrenter, og når Jaguar tager kampen op med BMW og Mercedes, må man selvfølgelig byde på både stationcar og dieselmotorer.

Pris: fra 621.480 kr

Pris for testbil: 825.046 kr

Motor: 2,0 liter 4-cyl

8-trins aut

180 HK v. 4000 o/m

430 Nm v. 1750-2500 o/m

0-100 km/t: 8,8 sek

Tophastighed: 221 km/t

Forbrug: 21,7 km/l

Kørevægt: 1720 kg

Totalvægt: 2320 kg

Trailer: 750/1600 kg

CO-2: 120 g/km

Pin It on Pinterest