Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

14. January '19 09:58 by Jørli Petersen

En ventet ellert

Kia skal selvfølgelig også have deres ellert, og Kia har valgt en lidt anden vej end søstermærket Hyundai. Kias nye el-bil er en fuldt elektrisk udgave af velfungerende Niro.

Når Hyundai får en ren ellert, skal Kia selvfølgelig også have deres, og det er slet ikke nogen overraskelse, at Kia benytter helt samme teknik- og batteripakke som Hyundai.

Netop nu er Hyundais ellert i spil til titlen Årets Bil i Danmark 2019, mens det selvsagt ikke kan blive aktuelt for Kia, som går andre veje end Hyundai, ved at forvandle den velfungerende Niro til en ren el-bil.

Niro har i forvejen stor succes som dansk plug-in hybrid, der sidder solidt i markedet for den type biler, og nu håber Kia selvfølgelig, at man kan udvide interessen for det samlede Niro program, ved at afrunde det omfattende modelprogram med en el-bil.

Teknisk bruger Kia og Hyundai selvfølgelig samme løsninger, mens design og stil er anderledes. Tjek lige den store drejeknap i midterkonsollen. Frem, tilbage og parker. Her kan de fleste være med.

Prisen for Niro el starter ved 280.000 kr. Som det er tilfældet hos Hyundai, kan man vælge mellem to typer batteri med tilhørende motor, mindste løsning er med en gang 39,2 kWh batteri med en 136 hestes motor for enden af ledningerne, men det er selvfølgelig den store version med 64 kWh batteri og en motor på 204 HK, der tiltrækker mest interesse. Med den store løsning vil man ifølge Kia have op til 455 km i rækkevidde, noget mindre hvis vi omsætter det til almindeligt dansk forbrug, men hvor meget mindre, afhænger helt af køremønster og især om man kører i by eller ude på landet. Kortest rækkevidde har man naturligvis hvis man frister tilværelsen med mange kilometer hver dag på motorvej.

Den store model el-Niro eller e-Niro som er det rigtige navn, starter ved 335.000 kr. Der er samtidig kommet noget mere udstyr i bilen, herunder en såkaldt varmepumpe, og det er ikke en af den type der hænger uden på huse eller arbejder med ledninger gravet i jorden, men princippet er det samme. Varmepumpen giver mere varme til kabinen i e-Niro, og den suger den varme systemet kan finde i el-net og i air-condition systemet. Hvis det fungerer rigtig godt, vil alle ledninger have tydelig frostdannelse, der samtidig betyder, at ledningsevnen i det indlagte kobber øges, så hvis varmepumpen er rigtig effektiv, gavner den på flere måder, men det er også værd at lægge mærke til det pæne bagagerum i elektriske Niro, det er en ellert med en meget høj funktion for den moderne familie. Bagagerummet er på 450 liter.

Det eneste vi ikke kan finde af oplysninger om e-Niro er forbedret garanti på batteripakken. Det er ikke ualmindeligt, at man finder udvidet garanti på en bils batterier. Her holder Kia sig til mærkets velkendte syv års garanti, en garanti vi normalt roser i voldsomme vendinger, men vurderet som el-bil, er syv års garanti på et batteri i underkanten.

Den store familie-ellert har en rækkevidde op til 455 km, før man skal lede efter en ledning til næsen. Rækkevidden er selvfølgelig størst, når man kører bykørsel. Hvis man skal besøge faster Anna i den anden ende af landet, er rækkevidden noget mindre.

Pin It on Pinterest