Køb stort
Vi har tidligere set nærmere på den mindste Grandland X, og nu er turen kommet til den største model Opel Grandland X, som både har de fordele, vi har fremhævet på den mindste og dermed billigste model, men samtidig vender den også ryggen til den ulemper, vi havde som et klart nummer et, til at være noget skeptisk til den model Opel, der er en variant af Peugeot 3008, som har hentet en del sølvtøj til pokalskabet.
Både Opel og selvfølgelig kalder bilen for en SUV. Det er den ikke. Opel har som eneste bilmærke i trekløveret Citroen, Opel og Peugeot en ægte SUV, den hedder Mokka, og fås både med Opels meget lækre 1,6 diesel og 4-hjulstræk, hvor Grandland X kun fås med træk på forhjulene, og på den måde er den store Opel (ikke)SUV en type cross-over, en bil der henter stilelementer fra flere andre, og måske den moderne type stationcar, fordi man sidder noget højere i en Grandland end man gør i en standard Astra stationcar.
Den rigtige teknik
Dermed er vi ved motor og resten af drivlinjen. Opel har tidligere hentet dieselmotorer fra andre producenter, men med en ægte Peugeot i Opels modelprogram, er man selvfølgelig belemret med en ægte PSA maskine, og det er slet ikke så ringe endda, som det vist hedder i Jylland.
2-liters, 177 HK med lave omdrejninger og et solidt moment. Tilsat en velfungerende 8-trins automatkasse og forskellige køreprogrammer, er man velforsynet med god trækkraft, så det er den absolutte Grandland X, det er et gevaldigt spring frem fra den 1,2 liters 3-benede benzin, det er i det hele taget en pakke teknik, der passer til bilen, og så kommer vi nok engang til det, der gør Opel Grandland X til sin egen, en bil som på trods af fællesskabet med Peugeot, gør Grandland X til en bil, der skal overvejes, hvis man går i (ikke)SUV tanker.
Den store forskel på Peugeot 3008 og Opel Grandland X finder man selvfølgelig i det udvendige design, men mest af alt indendørs. Her mødes man af det, Opel har været rigtigt gode til, et sæt rigtigt gode sæder. Før Opel blev solgt til fransk nougat, gjorde man sig umage med gode sæder, og vi ved ikke, om Opel får lov at dyrke denne specialitet i fremtiden. Hvis vi er meget heldige, breder Opels sæder sig til Citroen og Peugeot, er vi uheldige, bliver sparekniven kørt gennem luften, og Opels kommende modeller må finde sig i det PSA mener er passende til Grandland X og dens efterfølgere.
Vi møder også en mere traditionelt indrettet kabine. Ikke noget med lille rat og instrumenter med frit udsyn over ratkransen, Opel er på alle måde klassisk i opbygning og indretning, og hvis man ikke er til det ene, kan man jo vælge det andet, og det er måske her Opel Grandland X har sin berettigelse. Helt klassisk med god teknik, gode køreegenskaber, rimelig komfort og især rigtigt gode sæder.
Ny målinger
Vi er også kommet til nye tider på andre områder. Opel Grandland X i 2019 er blevet udsat for en større gang kampagne, det er som om den nye importør, har sat kursen mod tidlige tiders markedsandel. Der er mange kampagnemodeller i omløb, og så vil den opmærksomme læser bemærke, at vi har underlige oplysninger omkring forbrug og CO2.
Det er de nye WLTP normer, der for alvor stikker næsen frem. Nu kan man ikke længere sige, at en given bil med en given motor kører så og så mange kilometer på en liter brændstof. Nu skal der laves test af biler på alle udstyrstrin, der skal laves målinger hvis bilen har A/C, andre hjul og fælge, i det hele taget hvis der er detaljer i udstyr på en given model, der kan have indflydelse på forbruget, skal der foreligge en måling, og denne måling danner grundlag for bilens endelige pris, da pris beregnes ud fra forbrug, og når man har flere målinger på forbrug, er der selvfølgelig også forskellige tal for udledning af CO2, da der er en direkte sammenhæng mellem forbrug af brændstof og udledning af CO2.
Den drilske læser kan selvfølgelig stille det afsluttende spørgsmål. Skal man købe Grandland X eller 3008? Vi anbefaler man vælger bil efter stil og indretning, hvis man da ikke prioriterer de gode Opel sæder, som det vigtigste ved et bilkøb. Man kan selvfølgelig også gå efter den laveste pris, og det er vel også godt argument for at vælge den ene frem for den anden. Det eneste vi fraråder, er den 3-cylindrede motor, man finder i de små udgaver af Grandland X m.v.
Opel Grandland X 2,0 CDTI 177
Pris: fra 284.990 kr
Pris for testbil: 449.990 kr
Motor: 2,0-liter 4-cyl
8-trins aut
177 HK v. 3750 o/m
400 Nm v. 2000 o/m
0-100 km/t: 10,3 sek
Tophastighed: 187 km/t
ECE-snit: 14,9–16,7 km/
Kørevægt: 1575 kg
Totalvægt: 2090 kg
Trailer: 750/2000 kg
CO-2: 157-175 g/km