Ægte Opel

Opel nåede akkurat at færdiggøre den sidste helt ægte Astra, før mærket blev solgt til PSA med bagvedliggende kinesere.

Det er så tæt på en helt ægte Opel, som man kan komme det i Corona-året 2020. En ny model Opel som er en ægte Opel, og det gælder desværre også for de lidt mindre gode punkter omkring nyheden, som både holder den goe’ gamle Opel-fane højt, samtidig med man gør noget aldeles uventet, og med uventet mener vi en meget uventet motor.

Opel har i forvejen en 1,5 liters motor til Insignia. Godt nok en benziner, men det havde været en smal sag, at sætte nogle dyser, en pumpe og lidt kraftigere lejer til at holde det hele på plads i blokken, og på den måde få en 1,5 dieselmotor, hvis det var det man absolut ønskede sig, men det ville være lidt underligt, for Opel havde i forvejen en klasse 1,6 diesel, så vi er noget overrasket over Opels handling, for man har begået samme mindre gode gerning som flere kolleger, man er gået løs på en 2-liters motor med en nedstryger, og skåret en cylinder af herligheden.

En ægte Opel 1,5 diesel og 3-cylindret. Ikke den bedste motor fra Opel, men motoren får kun et kort liv.

Resultatet er Opels helt egen 1,5 diesel, som i tilgift får et ganske kort liv, for nu er Opel blevet en del af PSA, og ser vi på ny Corsa diesel, er det en 4-cylindret PSA diesel, der driver Corsa, hvor ny Astra kører med 3-benet egenopfundet diesel.

Hvad skal vi så mene om Opels nye diesel? Først skal vi trods alt rose Opel for deres grundighed. Opel ved godt, at en 3-benet også er en notorisk væltepeter, fordi balancen i en 3-cylindret er kritisk, hvis ikke man gør sit hjemmearbejde ekstra grundigt, og det har Opel gjort. Man har også gjort sig umage med lydisolering i bilen, det er ikke meget støj der trænger igennem, men motoren har også sit eget ubestemmelige lydbillede, man skifter ikke automatisk gear efter motorens skiftende frekvens, vi blev rent faktisk fanget flere gange i at køre hurtig motorvejskørsel i 5. gear, ene og alene fordi vi ikke ”kunne høre” den var gal.

Astras store plus. Et stort bagagerum med meget regulære mål, endda med kælderetage.

Så er det man flover sig, skifter gear, og kikker lidt i spejlene for at se, om der var medtrafikanter, der opdagede dumheden.

Vi skal også medgive, at Astra med egen diesel kører pænt langt på literen, men hvis vi sammenligner Opel 1,5 med PSA eller Corsa 1,5, foretrækker vi afgjort sidstnævnte.

I det hele taget er det underligt, at vi skal tage stilling til to vidt forskellige 1,5 liters dieselmotorer hos samme bilmærke, og for to modeller der ligger tæt på hinanden.

Den gode Astra

Det med at ligge tæt på hinanden er måske knap så oplagt, for Astra som stationcar er en model med lange traditioner, egne særheder og specialiteter. Da storebror til Astra hed Vectra, var Astra berømmet for at have et væsentligt større bagagerum end netop Vectra. I dag hedder den større model Insignia, og situationen er om ikke så graverende, så er det ikke helt galt, og det betyder, at Astra er stor og rummelig. Nærmest en monster rummelig bil i sin egen klasse, og med et bagagerum på 1630 liter når alle sæder er klappet ned, er Astra kun omkring 30 liters mindre end Insignia målt på bagagerum, men som fuld kompensation har man mere regulære mål. Plus og minus!

Hovsa, længst nede i bagagerummet finder man den store stelforbindelse. Batteriet er altså gemt over bagakslen.

De gode sæder fra de store Opel modeller findes stadig, vi er voldsomt glade for Opels sæder, og vi håber det er noget der kan brede sig fra Rüsselsheim til Paris og gerne videre til koncernens varebiler, for selv om Peugeot/Citroen med mellemrum har modeller med ganske gode sæder, er Opel den klare nummer et. Man kan noget med ergonomi, som åbenbart overses af de fleste andre bilmærker, og skal man matche Opel på sæder, skal man op i pris.

Dertil kan vi også berolige den faste Opel køber, for en længere række af de klassiske Opel dyder er i behold. Vi genkender omgående Astra på indretning, vi genkender de mange funktioner, vi finder også nye, så Opel er ikke en statisk institution, man gør som de større og dyrere tyske mærker, man springer ikke fra et trin til et andet, man udvikler stille og roligt, og på sin egen vis giver det ro.

Opel har også ofret ganske solide øjer til fastgørelse i bagagerummet.

Udviklingen finder vi også vi bilens køremåde, Astra holder fast i den compoundaksel man har benyttet i generationer, det betyder, at Astra bør kunne tumle selv en lidt genstridig campingvogn, vi oplever en ganske fast afstemt undervogn, ligesom vi genoplever en ganske præcis styring, fordi ny Astra nok ikke er helt ny Astra inderst inde, oplevelsen af ny Opel Astra er således forbedring på en række punkter, målt i antal er mængden af nyheder nok størst omkring sikkerhed, mens en ny 1,5 diesel kun tæller som en enkelt nyhed, men det er trods alt denne motor, der overskygger øvrige nyheder.

Så den korte og kontante udmelding er underligt nok, at motoren i Astra er et skridt i den forkerte retning, at den anden nye 1,5 diesel i Opels modelprogram er bedre, og at levetiden for Opels nye motor forbliver en parentes i Opels modelhistorie.

Opel Astra 1.5D ST 122 St.C

Den sidste ægte Astra skal købes for sin gode komfort i kabinen og de gode pladsforhold. Der er dømt familiebil på den gode måde.

Pris: fra 219.990 kr

Pris for testbil: 261.990 kr

Motor: 1,5-liter 3-cyl

6 – man

122 HK v. 3500 o/m

300 Nm v. 1750-2500 o/m

0-100 km/t: 10,5 sek

Tophastighed: 210 km/t

Forbrug: 22,7 km/l

Kørevægt: 1371 kg

Totalvægt: 1880 kg

Trailer: 680/1450 kg

CO2: 115 g/km