Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

12. November '20 20:48 by Jørli Petersen

Store muskler

Audi SQ5 har været en tur til fitness. Resultatet af større bøffer og en let opdatere attitude.

Audi SQ5 har været en tur til fitness, og resultatet er bedre form men også større bøffer. Den 3-liters V6 diesel har udskiftet de tidligere alu-stempler med håndsmedede ditto, vi tror nu ikke helt, at hvert enkelt stempel er håndsmedet i ordets egentlige betydning, men selv om stemplerne er lidt tungere end tidligere, opvejes dette lille minus ved et mindre varmetab, så selv om man sætter noget energi til på en ene konto, henter man tilsvarende ind på en anden.

Som tidligere er den hårdtslående SQ5 udstyret med et 48 volt mild-hybrid system, og hos Audi benytter man systemer til at give power på flere måder. Med et drejningsmoment på 700 Nm, yder SQ5 samme drejningsmoment som den tidligere 5-liters V10 i Touareg, hos Audi kommer det flotte moment frem i forreste række helt fra 1750 til 3250 omdrejninger, og selv om dieselmotorer mere handler om moment frem for antal af heste, er der 341 af slagsen i den trimmede SQ5.

SQ5 er en af de biler, der både bruger kompressor og turbolader til at opnå store muskler. Audi bruger endda det 48 volt mild-hybrid system til at få kompressoren til at arbejde hurtigere.

For at få en så fornem momentkurve, her SQ5 udstyret med både kompressor og turbolader. Kompressoren er på arbejde ved lave omdrejninger, og når man fritager turboladeren for at lægge tryk ved lave omdrejninger, kan man bedre fintune turboladeren til det den er bedst til, – at lægge ladetryk ved højere omdrejninger, og det er samspillet mellem de to typer trykladning, der er hemmeligheden bag præstationerne i SQ5, hvor 48 volt mild-hybridsystemet også leverer strøm til kompressoren, som sende skovlhjulene op i 65.000 omdrejninger på kun 300 millisekunder, og det må vist betegnes som ganske kvikt.

Audi SQ5 bygges på Audis fabrik i Mexico. Det store marked for denne type Audi er naturligvis USA.

Mens vi taler om ladetryk, så er det ikke det eneste sted der er tryk på systemet. Audi har nu hele 2500 bars tryk på indsprøjtningsdyserne, dieselolien står så at sige på spring, for at få lov at hilse på de nye håndsmedede stempler, hvor der også er tilføjet en ny type fordybning i toppen af stemplerne, hvor en takket kant i fordybningen giver et lille ekstra plus til forstøvning, og dermed forbedret forbrænding.

Præstationerne i ny SQ5 siger 0-100 på 5,1 sekund, mens denne Audi også er ramt af den politisk korrekte tophastighed på 250 km/t.

Den mexikansk byggede Audi kommer til Danmark i begyndelsen af 2021. På grund af de igangværende forhandlinger om nye bilafgifter i Danmark, har Audi end ikke forsøgt at sætte pris på den latinske nyhed.

Kabinen nærmest lokker med læder og luksus, men der er pillet ved bilens udstødning. Lidt ekstra kunstgreb får lyden til at være endnu mere bemærkelsesværdig.

Pin It on Pinterest