Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

27. November '21 20:48 by Jørli Petersen

Kompakt til syv

Kompakt og med plads til syv. Det kræver dog, at de to sidste personer er af begrænset højde.

Mercedes blander to begreber, som ikke umiddelbart går særligt godt i spænd. Den kompakte bil, samtidig med der skal være plads til syv.

At bilen samtidig her træk på alle fire, gør det ikke just lettere, men når bilen hedder EQB og er en el-bil, ændrer det selvfølgelig en del, selv om udgangspunktet er GLB, og det betyder en akselafstand på respektable 282 cm, mens totallængden er 463 cm, og det er på dette antal centimeter man skal finde plads til tre rækker sæder.

Mercedes spiller imidlertid med åbne kort, og gør ikke bilen større end den rent faktisk er. Man oplyser åbent og ærligt, at sæderække tre ikke er til personer med en højde på mere end 165 cm, og den type information, kunne man godt tænke sig i mange andre biler, der reklamerer med plads til syv.

EQB kommer med to motorer, men kun med en enkelt batteripakke.

Det er de begrænsede muligheder på række tre, det får Mercedes til at gøre den sidste række sæder til noget ekstra. Det koster 12.334 kr, at få plads til de sidste to højdebegrænsede personer i biler, der kommer i to udgaver.

Mindste og billigste udgave hedder 300 4Matic, den dyrere model kører med et skilt der siger 350 4Matic, og forskellen på de to udgaver er motor og effekt.

Den billigste model til 461.000 kr tilbyder 228 HK, model 350 lokker til gengæld med 292 HK, men det er samme batteripakke på 66,5 kWh i de to modeller, og det lægger en dæmper på begrænsningern for topmodellen, som dermed præsterer en noget dårligere rækkevidde end de 420 km, som er det absolutte maksimum efter WLTP udmåling.

De to sidste siddepladser er ekstraudstyr. Prisen er lidt mere end 12 af de lange.

Med i købet får man det første års forbrug af ladestrøm ganske gratis. Man får også mulighed for via Mercedes eget ladesystem, at lade hos Ionity til 2,20 kr for en kWh, og det er ganske pænt med de afgifter der på el i Danmark, takket være de Radikale, men den med Ionity skal lige tages med et gran af det berømte salt, for det kræver, at ladesystemet fungerer, og det gør det langt fra, vurderet efter de efterhånden ganske mange forsøg vi har gjort hos Ionity med flere forskellige el-biler.

Den såkaldt kompakte men ægte elektriske SUV fra Mercedes, kan allerede købes hos landets forhandlere.

Basisudgaven af denne el-bil, er som navnet antyder Mercedes GLB.

Pin It on Pinterest