Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

2. December '21 19:46 by Jørli Petersen

Opels bekvemme smuthul

Næste generation Astra har fået Mokka fjæs. Et stærkt designløft, og som vanligt lægger Opel ud med den 5-dørs, der er klar til start i marts måned.

Den næste Opel Astra er på vej. Den 5-dørs model ventes klar i marts måned, mens den meget populære Astra stationcar som altid kommer senere, men denne gang ikke så sent som tidligere, Opel taler om sommeren 2022.

Det vigtigste ved ny Astra må være, at bilen kommer som plug-in hybrid. Endda i to udgaver. Med 180 eller 225 HK, og netop plug-in udgaverne har to helt åbenlyse fordele.

Astra som stationcar er klar når sommeren banker på døren, og nu stationcar har længere akselafstand, men samlet er bilen kortere end den foregående model. Tjek også læssehøjde, – kun 60 cm.

Først og fremmest er de afgiftslette. Selv om priserne på plug-in stiger ved årsskiftet, er der alligevel tale om betragteligt mere behagelige priser, Opel Astra med plug-in og 180 HK skulle efter de første beregninger koste 230.000 kr, og så kommer vi til den store fordel nummer to.

Benzinmotoren i den afgiftslette Astra er en 1,6 liters 4-cylindret motor, der som minimum lægger 150 friste heste, og pludselig slår man flere fluer med det berømte ene smæk.

Det interessante ved næste Astra er bilen kommer som betalingsvenlig plug-in hybrid. Disse versioner bliver de billigste i det nye Astra modelprogram.

Man får en billigere bil, og man slipper for den lidt trælse 1,2 liters 3-cylindrede, hvis man vælger benzin. En motor som i princippet er den 1,6 liters, der har fået ambuteret den ene cylinder.

Herfra kan man sige skråt op med alt det med el-drift. Selv om man aldrig sætter den nye Astra i ladestikket, får man med stor sikkerhed en meget bedre bil, og man får med sikkerhed en noget bedre og mere smidig benzinmotor, ligesom man ikke kan slippe for lidt elektrisk skub i ny og næ, den 110 hestes elmotor er ikke helt uvirksom, selv om man aldrig sætter bilen i stikkontakten.

To typer Astra

Den 5-dørs Astra er teoretisk større end den nuværende model. Ikke meget, men det hele handler om en lidt længere akselafstand, men der er ikke tvivl om, at den kommende Astra stationcar eller Sports Tourer, mere end stikker den 5-dørs model på alt det praktiske, samtidig med bilen er større end den 5-dørs.

Hvis man vælger den billigste model Astra, den afgiftslette PHEV, slipper man samtidig for den mere tvivlsomme basis-benziner med 1,2 liters 3-benet maskineri.

Akselafstanden er næsten seks centimeter længere, end det er tilfældet med den 5-dørs, den er samtidig øget med syv centimeter i forhold til den nuværende Astra stationcar, mens bilen med en længde på 464 cm er seks centimeter kortere end den nuværende model.

Hvis man har lyst til det ultimative, kan man tilkøbe det Opel kalder Intelli-Space. Det er en ny type bund i bagagerummet, som med et enkelt greb kan justeres i højde, fra max plads til behagelig læssehjøde uden indvendig kant, og for at gøre det endnu mere specielt, kan man også stille bunden i bagagerummet i en vinkel på 45 grader.

Det sidste glæder vi os til at undersøge nærmere, det samme er tilfældet med det Opel kalder ny digitaliseret kabine, vi frygter lidt der er tale om en spareøvelse fra Opel, mens vi med stor glæde bemærker, at der er AGR sæder i ny Astra, og så rammer vi nogle ekstra lækre sæder, som gør den lange tur til en ren fornøjelse.

Benzin, diesel og plug-in hybrid. Opel forventer 90 procent af salget lander på plug-in modellerne, der som minimum yder 150 HK og har automatgear som standard.

Vi har ikke oplysninger om rækkevidde for Astra PHEV på ren el, batteripakken er på 12,4 kWh, så det tegner ganske pænt, men det er også værd at bemærke, at ny Astra selvfølgelig kommer både som helt almindelig benzin og diesel. Når vi taler rene forbrændingsmotorer, er det især Opels 1,5 diesel, der er interessant, men vi vil til enhver tid anbefale den 1,6 liters benziner frem for den rene og sikkert dyrere vare, der er udstyret med 1,2 3-cylindret, som efter alt at dømme kommer til at yde 130 HK.

De mere traditionelle udgaver af Astra kommer senere, og det er lidt heldigt for Opel i Danmark, der satser fuldt og helt på den nye plug-in hybrid. 90 procent af det samlede salg forventes at være plug-in, og så snart man taler elektrisk tilskud og 4-cylindret 1,6 motor, følger der automatgear med i købet, og det er som altid Opels ganske fortrinlige 8-trins automatkasse.

Hvis nogen skulle savne en rent elektrisk Astra, så er den på vej. Opel siger 2023.

Pin It on Pinterest