Når brint blir’ sjovt

Festlig Yaris på brint, men også en brintbil, der er udstyret med traditionel stempelmotor. Navnet er GR Yaris H2.
Man tager en GR Yaris, og allerede den handling, kalder på det store smil. Da vi havde ny GR Yaris til test, havde vi kun et spørgsmål, – hvorfor har man valgt at lave en 3-benet motor på 1,6 liter?
Vi havde slet ikke fantasi til at stille spørgsmål, der kredsede omkring den nyeste version af GR Yaris, en GR Yaris med samme motor, let forarbejdet system til forsyning af brændstof, og det helt afgørende, – brint i tanken.

Det store luftindtag er også nødvendigt når man kører på brint. Både til køling og til forbrænding.
Hvis man tænker lidt tilbage, var det almindeligt, at benzinbiler også kunne køre på gas. Dette system kan sammenlignes direkte med tidligere tiders benzinbiler brug af autogas, og teknisk er vi på samme bane.
Toyota har arbejdet med den traditionelle stempelmotor, der kan køre på brint siden 2017, man har en Corolla Sport H2, der allerede deltager i motorsport på hjemmebane i Japan, men ellers er Toyota nogenlunde sparsomme med oplysninger, selv om man indikerer, at man ligger på linje med den kendte GR Yairs, der yder 261 HK og klarer 0-100 på 5,5 sekund, hvis man er lidt rap med gearstangen.

Rookie, Yaris på brint er stadig i skolealderen, men stempelmotorer der kører på brint er ikke nyt. For 30 år siden kørte vi Mazda MX5 med brint i tanken.
Uden at kende de tekniske løsninger i detaljer, gætter vi på en eller anden form for forgasser.
Nu er ”forgasseren” bare tilpasset brint, og fordelen ved brint er især, at brint er et meget mere potent brændstof sammenlignet med benzin. Vi har ikke et oktantal for brint, men det kan mindst sammenlignes med racer-benzin, der har omkring 120 oktan, og det giver en mere rap motor, en motor med hurtigere respons, samtidig med den lyder og opleves som en klassisk bil med stempelmotor.
Det eneste lille hovsa vi noterer, er Toyotas formulering når man siger, at bilen er ”stort set emissionsfri”.

Ydelse som den traditionelle GR Yaris, men der er stadig ubesvarede spørgsmål om bilens teknik.
Hvad mener man med stort set? Brint giver som bekendt det runde nul i miljøpåvirkning, så hvor kommer den smule ”stort set” fra. Det må handle om koldstart. Vi gætter, men vi vil ikke blive overrasket, hvis det viser sig, at den nye type GR Yaris og den allerede motorsportsaktuelle Corolla Sport H2, foretager koldstart med et alternativt brændstof.
Priser og salg til private? Nok ikke. Men det er ganske vist, at Toyota i løbet af kort tid, kommer med endnu en bil der kører på brint.

Tre gang højt hurra. En sporty bil, der både giver den rigtige følelse, den rigtige lyd og kører med et stort rundt nul i miljøpåvirkning. Man skal være æresmedlem af et cyklistforbund, for at synes det er noget skrammel.
