Sidste test

Hvis du får dette syn i bakspejlet på en tysk motorvej, er du allerede bagud med at trække ind til højre for, du har verdens hurtigste serieproducerede bil i spejlet.
Rimac er det vildeste man kan tænke sig, når det handler om el-biler, og vi har tidligere fortalt historien om det kroatiske bilmærke, som fik en helt anden udvikling end ventet. Rimac blev også voldsomt forsinket med deres første model, helt enkelt fordi mægtige bilkoncerner, åbnede tegnebogen på vid gab,og købte ind med arme og ben, så Rimac ikke havde kapacitet til at at fremstille deres egne biler, men nu er der ved at være lidt overskud på fabrikken.

Hvordan tøjler man 1914 HK på en isglat overflade. Især når man samtidig har 2360 Nm fra stående start.
Den kommende Rimac Nevera bliver sendt afsted til ventende kunder i løbet af de næste par måneder, og hvis ikke du allerede er på listen over kommende ejere, bliver det meget vanskeligt, for Rimac Nevera bliver kun produceret i 150 eksemplarer.
Denne Nevera har fået officielle papirer på, at det er verdens hurtigste serieproducerede bil med en tid til de første 100 på 1,85 sekund. Ja, vi er nede og måle acceleration i hundrededele for en bil i serieproduktion, og det er heller ikke fordi Nevera er en generel sinke på de tyske motorveje, tophastigheden er oplyst til 412 km/t, men så mangler der naturligvis lidt information om rækkevidde, for selv om batteripakken er 120 kWh, skal man regne med hyppige ophold på diverse ladestationer.

Konstant udlæsning af hvor mange kræfter der bliver overført til hvert af de fire trækkende hjul, og 158 Nm på venstre baghjul lyder ikke af meget, når bilen kan præstere langt over 2000 Nm.
Rimac Nevera er vild og voldsom. Den sidste test før den endelige produktionsstart fandt sted i det nordlige Sverige, hvor bilen blev testet igen og igen i temperaturer, der ikke kom over minus 15.
Når vi samtidig bringer en påmindelse om bilens kapacitet, er det fordi det nærmer sig det glade vanvid at teste denne el-bil på glat underlag, for hvordan tøjler man 1914 HK og 2360 Nm på is?
Og – det var ingen trykfejl. En Rimac Nevera har 1914 officielle heste, og det er rigtig mange kræfter at slippe ud på isglas underlag, uanset om man kører nok så meget vinterdæk, ligesom en Rimac af denne type ikke just er favoritbilen, hvis man skal køre med duppede dæk.

Rimac Nevera er også kendt under navnet Projekt To, som bilen blev kaldt under udviklingsperioden.
Men Rimac Nevera bestod, oplyses det fra Kroatien, takket være et særdeles avanceret styresystem til bilens medfødte 4-hjulstræk, fire motorer, gearkasse til de to motorer på forreste hjulpar og en to-trins gearkasse til de ligeså drivende baghjul, hvor hele menageriet kræver massevis af overvågning og styring, for at flytte et maksimalt antal kræfter ned til vejbanen, eller i dette tilfælde, så lidt som muligt, før et eller flere hjul går i spind.

VW koncernen var ved at gøre i deres små underbukser, for at få lov at kalde bilen Bugatti.
Rimac Nevera blev først kaldt Projekt To i hele udviklingsfasen, og det bliver interessant at se, hvad næste model bliver fra den kroatiske specialist. Den første Rimac havde beskedne 1224 HK, nu har man skruet næsten 700 HK ekstra på motorerne, – så hvor langt vil den kroatiske fabrik drive deres superbiler? Og de ubesvarede spørgsmål er selvfølgelig: Ladehastighed og rækkevidde. Vi har desværre ikke kunne finde information der bare peger i retning af et svar.

0-100 på 1,85 sekund, og det er verdens hurtigste for en bil i serieproduktion.


