Elektrisk udfordring
Den nye Fisker Ocean er er bombe under det danske marked for el-biler. Vi har kredset om den nye Ocean flere gange, men første gang vi kunne oplyse en pris, var det med visse forbehold og en god bunke skepsis, men i disse uger falbydes Ocean i Illums Bolighus, mens man i den anden ende af Strøget kan se endnu en konkurrent til de snart mange el-biler. Her står kinesiske Xpeng med deres første P5, som man endnu ikke har prissat.
Billigste Ocean koster 325.000 kr, og det er denne pris vi kalder en bombe. For de 325.000 får men ikke kun en dansk designer ellert, man får en ualmindelig veldesignet bil, man får en rummelig bil, om bilen kører som de blinde slås, eller måske som en slet dresseret vandmand, som en tidligere kollega fra FDM udtrykte det om en tidligere nyhed, får står hen i det uvisse, men hvorfor skulle den være dårligere end den strøm af kinesiske biler, som i disse år vælter ind over det europæiske marked. Ingen af disse har udmærket sig med gode køreegenskaber.
Henrik Fisker er godt skolet, han har gode kontakter, han har tidligere arbejdet for både BMW og Aston Martin, og begge mærker ved noget om køredynamik, så hvis Henrik Fisker har brugt sine kontakter rigtigt, er der brugt lidt energi på at få Ocean til at køre anstændigt, og vi vil ikke svinge os højere op, for indtil videre har ikke ikke kørt en el-bil med ægte spændstige køreegenskaber.
Derfor er den korte beskrivelse af Ocean. En ellert med træk på en enkelt aksel, en bil med 275 HK, en bil der klarer 0-100 på 7 sekunder, og endelig en bil med en batteripakke på 80 kWh og en tilhørende teoretisk rækkevidde på 440 km efter WLTP metoden, dertil en tilladt trailer på max 1090 kg.
Vil man højere op i modelprogrammet, ryger der nok en motor i bilen, så hedder det mindst 540 HK, batteripakken ryger over 100 kWh, og prisen går samme vej, derfor har vi sat det store søgelys på den mindste Ocean model Sport, – her er den rigtige ellert, her er der fornuft i købet, og her er den bil, som med stor sikkerhed får langt de fleste konkurrenter til at ønske Fisker hen hvor peberet gror, for hvordan kan man matche et tilbud, som har det meste, – herunder en bil med lækkert dansk design.
Det store regneark
Vi har taget den store rundtur blandt de mange konkurrenter med rynker i panden. For at gøre det lettere for læserne, har vi lavet en liste over alle de aktuelle biler, vi har selvfølgelig sprunget let og elegant over de små og billige ellerter, for det er de mulige konkurrenter, der er interessante.
Når vi har taget Fisker Ocean i billigste udgave, er det også de billigste versioner af konkurrenterne, vi har sat på listen.
Vi koncentrerer os om to helt vitale oplysninger for alle el-biler. Pris og batteripakke.
Batteripakken, fordi det er nøglen til noget brugbart, og vi understreger endnu engang, at el-biler fortsat er bilen til det nære, til by- og kørsel i nærområdet.
Årets Bil i Danmark og Årets Bil i Europa er koreanere, og de er begge dyrere end Fisker Ocean. Hvis bilen skal hedde noget tysk, går det helt galt. Her skal man mindst slippe yderligere 35 af de lange for billigste model, og kikker vi på billigste Tesla, ryger vi solidt forbi de 400.000, samtidig med man skal være heldig, hvis man kan få sin Tesla 3 leveret i februar måned 2023.
Den udmelding fra Tesla skyldes corona og nedlukning i Kina. Tesla 3 kommer fra Shanghai, og hvornår der kommer skub i produktionen er uklart, og fra Tesla forlyder det, at den eneste model 3 man kan få, er den absolut dyreste model, og her hedder det levering i september. Den dyreste model Y kan leveres i august, men det er de dyreste modeller, der står i begrænset antal og venter på købere, og Tesla er ikke de eneste, der har problemer med levering.
Nissan er i samme kattepine. Den nye Ariya er voldsomt forsinket, Nissan har startet forsalget, men bilen er slet ikke i landet endnu, og selvfølgelig er Nissan blandt de konkurrenter, der sidder og klør sig i regnearket, for at se hvordan man kan rykke rundt på priserne, så man ikke bliver helt til grin.
Problemet for importørerne er pudsigt nok de danske bilafgifter. Med el-biler er det almindelige håndtag til jonglering med priser pludselig ikke brugbart. Tidligere kunne man spare lidt måtter og noget udstyr, man kunne måske forhandle sig til en lavere fabrikspris på et par tusinde, og vupti, med en tilhørende mindre dansk afgift, var man igen konkurrencedygtig, men den går ikke længere.
Tjek blandt andet kinesiske Maxus, hvor billigste model koster 380.000 kr. Prisen på Fisker Ocean har med garanti skabt panik hos Maxus, der har norsk importør, for Fisker er også på vej til Norge. Faktisk er det kun Aiways blandt kineserne, der har en version, der er billigere end Fisker, mens alle andre må starte forfra, og det er ikke noget vi finder på.
Tjek selv det tilhørende skema. Det er officielle salgspriser gældende den 1. maj 2022, og det betyder, at der går endnu et par uger, før Xpeng er klar med deres priser, men hvis vi har tolket signalerne fra det nye kinesiske mærke korrekt, vil de ikke kunne matche det nærmeste, vi kommer en dansk el-bil. Fisker Ocean model Sport til 325.000 kr.
Mærke-Model | Pris | Batteri i kWh |
Fisker Ocean | 325000 | 80 |
Aiways U5 | 315000 | 63 |
Audi A4 e-tron | 365000 | 55 |
BMW i4 | 480000 | 84 |
BMW iX | 700000 | 77 |
Ford Mach-e | 443000 | 76 |
Hyundai Ioniq5 | 330000 | 58 |
Jaguar I-Pace | 740000 | 90 |
Kia EV6 | 330000 | 58 |
Lexus UX300e | 373000 | 54 |
Maxus Euniq | 380000 | 53 |
Mercedes EQA | 410000 | 70 |
MG marvel | 360000 | 70 |
Nissan Ariya | 367000 | 63 |
Polestar | 365000 | 69 |
Skoda Enyaq iV | 300000 | 55 |
Skoda Octavia | 382000 | 82 |
Tesla 3 | 425000 | 58 |
Toyota bZ4z | 388000 | 71 |
Volvo C40 Rech | 402000 | 69 |
VW ID4 | 375000 | 82 |
Xpeng P5 | ukendt | 66 |