Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

19. August '22 11:49 by Jørli Petersen

50 år uden el

Den rullende udvikling af en fremtidig M-klasse ellert foretages i en voldsomt ændret i4.

BMW’s legendariske M-modeller fejrer i år 50 års jubilæum. Mens M-modellerne er ved at blive lidt udvandet med noget der ligner, men ikke rigtigt er helt ægte M, det er eksempelvis biler som i4 M50 og iX M60, ligesom den kommende i7 M70 ligner en nyhed, som ikke er helt 100 og helt ægte M-klasse, hvor to modeller skiller sig ud. M3 og især M5.

Om den kommende i7 M70 xDrive benytter BMW vendinger som ”a la M”, denne vending bruges om bilens ydelse og køredynamik, ting som er helt afgørende for en ægte M-, og i skyggen af disse M-modeller, er BMW M Gmbh ved at udvikle den første og helt ægte fuldt elektriske M-klasse.

Denne bil udvikles netop nu med udgangspunkt i et modificeret karrosseri til i4 M50.

Bilen er tilsat en helt anden undervogn, vi gætter også på, den er forstærket på alle de kritiske punkter, og så oplyser BMW, at affjedringen er hentet fra M3 og M4.

Det er meget begrænset hvad BMW ellers oplyser om den rullende forsøgsbil, som skal transformere el-bilen til et køretøj, der både kører, opleves som, – og viderefører de klassiske M-dyder og særkender.

Et af midlerne til at løse den meget komplekse opgave er fire elmotorer. En motor til hvert hjul, som er en løsning, der er set flere gange, men det helt afgørende er selvfølgelig styringen af de fire motorer. Her skal der udvikles og testes programmer.

BMW har også udviklet selve M-klassen på en anderledes og mere CO2 venlig måde. Læg mærke til selskabet BMW M Gmbh, det er ganske fikst at have de højtydende modeller i et særlige selskab, læs særligt bilmærke, som både fritager de mest potente BMW modeller fra at belaste det samlede CO2 regnskab i BMW, ligesom det lille selskab med et forholdsvis begrænset antal producerede biler, bliver indplaceret i en meget lavere ”skatteklasse” i EU.

BMW i4 med og uden, også uden brint, som der også arbejdes hektisk på bag kulisserne. BMW har købt brintteknologi hos Toyota.

Tricket er i øvrigt ikke noget enestående. Det ses flere steder, -andre bilkoncerner har lavet små selskaber til de mest spændende biler, – og på den måde sker det samme i EU, som det sker med dansk lovgivning. Når der opstilles nye regler med det formål, at kradse penge i den offentlige kasse, opfindes der nye metoder, til at minimere skaden. I dette tilfælde holder det også prisen på bilerne lidt nede.

Der er ingen oplysning om ydelse, batteripakke, effekt eller andre spændende data om den første ægte M-ellert. Vi har foreløbige data om den kommende i7 M70, her er det første tal 660 HK, så M-klassen bliver noget mere barsk, og læserens gæt er lige så godt, som det vi kan fremsætte her på redaktionen.

Det vi også afventer, er BMW’s kommende brug af brint. Vil vi se en ægte M-klasse med brændselscelle? (Fra Toyota). Det ville løse en lang række af de problemer, der omgiver el-biler generelt. Også når det gælder køreglæde, dynamik og handling.

Følgende data kan måske hjælpe lidt til forståelse af det BMW pusler med.

BMW i4 M50, 544 HK med en rækkevidde på 512 km.

BMW iX M60, 619 HK med en rækkevidde på 561 km.

BMW i7 M70, første oplysning siger 669 HK.

Endelig skriver BMW meget snusfornuftigt, at el-bilens forbrug kan påvirkes af kørestil, forbrug og vejr. Alle tre nævnte forhold har endog meget stor indflydelse på bilens forbrug og rækkevidde. Især når bilen er en potent M-klasse.

Sådan nogenlunde lige ved og næsten ægte M. Dagens i4 M og iX M60.

Pin It on Pinterest