Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

24. August '22 21:00 by Jørli Petersen

Porsches vingemodel

For første gang er hækvingens placering højere end bilens taglinje.

Når Porsche kalder en bil for RS, er det fordi man mener det alvorligt, og den nye 911 GT3 RS gør sig ikke særlige anstrengelser for at skjule hvad den er. En gadebil med særlig adresse til kørsel på bane, og Porsche lægger især vægt på tre ting omkring den opsigtsvækkende bil, som ikke kan skjule sig i mængden med den voldsomt markante hækspoiler.

Porsche fremhæver især aerodynamik, lav vægt og boxerpower.

Det sidste kan godt være rigtigt, for her er det ægte uforfalsket boxermuskler der kommer til sin ret, for den 6-benede 4-liters boxermotor er en ægte sugemotor. Der er ikke det mindste spor af kunstigt åndedræt for at fremelske de i alt 525 HK, og når man ikke bruger turbo, mindsker man også behovet for køling, og på den måde kan Porsche lave nye tricks med de luftstrømme, der løber rundt om 911 GT3 RS.

Porsche har arbejdet voldsomt med bilens aerodynamik. Forreste kofanger er erstattet af en splitter.

Den forreste kofanger er erstattet af en splitter, de luftstrømme der kører under under biler, skal især køle den 7-trins PDK gearkasse, så den kan klare langvarigt og hårdt arbejde ved banekørsel, men det mest iøjnefaldende er selvfølgelig den meget markante hækspoiler, der er en krydsning mellem en fast vinge med en øvre hydraulisk variabel del, som for første gang i modellens historie ligger højere end bilens taglinje, så selv om en 911’er er lav, kan den ikke skjule sig i mængden, når den transportable afsætningshylde synes at køre hvileløst og helt alene rundt i bymæssig bebyggelse.

De forholdsvis små luftindtag foran baghjulene handler kun om aerodynamik og ikke om køling.

Det er også være at lægge mærke til bilens egenvægt, den holdes på flotte 1450 kg uden fører, tophastigheden oplyses til 296 km/t, og de første 100 er overstået på 3,2 sekund.

Selvfølgelig er der flere muligheder for tilkøb, der har mere med banerace at gøre, ligesom bilen naturligvis har flere køreprogrammer, hvor det ene er ”track”, og så foreligger der også dansk pris på bilen. Hvis bilen skal monteres med danske nummerplader, ligger prisen på 4,5 million gode danske afgiftskroner.

911 GT3 RS er ægte sugemotor. 4-liters 6-benet boxermaskine leverer 525 HK.

Pin It on Pinterest