Audi i Formel-1

Stefano Domenicali, Formula 1 President and CEO, Mohammed ben Sulayem, President of the International Automobile Federation (FIA), Markus Duesmann, Chairman of the Board of Management of Audi AG, and Oliver Hoffmann, Member of the Board of Management for Technical Development of Audi AG.
Der har i flere år været rygter om VW’s indtræden i motorsportens kongeklasse, og med VW har man ment koncernen. Beslutningen har flere gange været sparket til hjørne, mest fordi VW havde travlt med at betale de mange bøder og erstatninger i kølvandet på dieselgate, derefter kom covid-19, men nu er det blevet alvor for koncernen.
I forbindelse med det belgiske Grand Prix har Audi oplyst, at man indtræder i Formel 1 i sæson 2026.
Det er den næste teknologiske udvikling, der har fået Audi til at sætte 2026 som startdato, hvor hele bilen skal bygges i Neuburg. Med en slet skjult finte til Mercedes, kunne Audi fortælle, at det bliver den første Formel-1 motor, der bygges i Tyskland i mere end et årti.

Nu starter det hårde arbejde. På mindre end fire år skal hele VW koncernen udvikle den første F1 racer.
Foruden en konkurrencedygtig bil, skal Audi (VW-koncernen) i gang med at udvikle en konkurrencedygtig drivlinje, hvor teknikken tager næste skridt mod en CO2 neutral sport inden 2030, hvor F1 forventes at blive helt neutrale.
Audi skal først og fremmest lave en 1,6 liters sugemotor, der kører på andet en almindelig benzin. Motoren skal kunne køre på mere miljøvenlige typer brændstof, mens den elektriske del af Formel-1 drivlinjen også tager næste skridt, så Formel-1 raceren foruden en højeffektiv 1,6 liters V6 motor uden trykladning, også får en elektrisk del, der kan lægge op til 544 HK.
Audi kommer med flere og mere fyldestgørende oplysninger inden årets udgang.
Hvornår Audi så kan vinde konstruktørernes første mesterska,b er det helt åbne spørgsmål. De første år efter 2026 skal bruges til at indhente yderligere og hårdt tilkæmpet erfaring, der skal udvikles kontinuerligt i de første år, så det tidligste man skal stikke næsen op efter noget seriøst, må være sæson 2030.

Det ligner alt for meget noget legetøj hjemme fra hylden, og det er da også et meget foreløbigt bud på en fremtidig racer.
