Opel GS/E

Opel genopliver legendariske GS/E, men det er kun lånte fjer. Det nye navn er GSe, og det bliver ellerter.

Glæden er Jordens gæst i dag, – både humør og puls steg omgående et par grader, da vi læste nyheden: Opel vil genoptage legendariske GSe.

Efter et begrænset antal sekunder faldt humør og puls tilbage til det normale, for selv om de kommende biler kommer til at hedde noget med GSe, skal det lille ”e” taget alvorligt. De nye biler der dukker op frem til og med 2028, er alle el-biler, og potente ellerter med flere tusinde heste er allerede en oversolgt vare med den nuværende lade- og batteriteknologi.

Der var engang hvor Opel Commodore GS/E var kongebilen.

Opel bruger betegnelsen ”sub-brand” om ny GSe, og det kunne være så godt, men det bliver det nok ikke.

Med godt fik vi den hurtige tanke, at Opel ville lave et selvstændigt datterselskab til at genopfinde nogle frække og pumpede modeller, – biler som skulle betale lav strafafgift til EU, fordi det blev et selvstændigt mærke med begrænset antal biler, samtidig med det ikke belastede det samlede CO2 regnskab for Opel, og dermed kunne give Opel endnu et tiltrængt plus eller flere for bilfreaks.

Opel Commodore GS generation et.

Mon ikke der er et marked for frække biler helt frem til den dag hvor politikerne siger stop og slut?

Det vi så ikke får, er en ny generation GS eller GS/E, der alle tager udspring i Opel Commodore, som igen var den 6-cylindrede udgave af Opel Rekord.

Opel Commodore blev produceret i perioden 1967-82. Den første Commodore blev kun bygget i begrænset antal, det var en 2,2 liters med 95 HK, og herefter stod den på 2,5 og 2,8 liters rækkemotorer.

Commodore GS/e kunne købes i flere varianter. Denne er den sidste af den mere spændende type coupe.

Opel gik til stålet i slut 60’erne, man ville tage kampen op med Ford, der havde succes med RS udgaver af Taunus og især Capri, der pludselig gjorde Ford endnu mere sporty, så det var alvorligt ment, da Opel sendte den første GS/E på markedet i 1970. En 2,5 liters med 150 HK, og /E skulle tages seriøst. Det betød elektronisk benzinindsprøjtning, – noget der slet ikke var så almindeligt på det tidspunkt, hvor den mekaniske indsprøjtning mere var tidens løsning.

Da Commodore model B blev lanceret i 1972, blev det for alvorlig seriøst. Opel Commodore GS/E var en 2,8 liters række-6 bandit med 160 HK, og selv om det lyder småtrist i dagens marked, var det topfedt i 1972, og Commodore GS/E blev ”king of the road”.

Generation to af Commodore.

Det var Opels udfordring til Ford, der blev sat i skammekrogen, selv man forsøgte sig med Capri 3,0, en V6’er fra Zephyr og Zodiac, men også en motor, der med sine 144 HK måtte indtage rollen som nummer to efter Commodore GS/E, der også kunne prale af noget så sjældent som en tophastighed på 200 km/t.

Opels GS/E modeller var også en våd klud i ansigtet på BMW, som også hyggede sig med noget turbo og tii på legendariske modeller som BMW 2000 / 2002, men igen, det var faktisk Opel, der kørte med klatten.

Nu skal vi finde os i noget elektrisk GSe.

Den ultra sjældne 2002 Turbo, der kun blev bygget i 1700 eksemplarer, lagde 170 HK i 1973. Det var samtidig den første serieproducerede turbobil, og alle kræfterne kom meget pludseligt, som det var almindeligt for alle tidligere turbomaskiner. En anden legende der koster en mindre formue som brugt, er 2002 tii, denne model blev bygget i 39.000 eksemplarer, og selv om der var godt med ”i’er” efter talrækken, blev det kun til 130 HK. 2002 tii var i produktion fra 1971-75, og modellen blev afløst af dagens 3-Serie, der lever i bedste velgående.

Har vi glemt nogle konkurrenter. Nej ikke for alvor. Englænderne var ved at være tabt efter gyllevognen på dette tidspunkt, og det var længe før VW begyndte at producere noget, der bare lignede biler, som ikke målte 0-100 tider på en afrivningskalender.

Og det var denne tid, – og denne historie fra Opel og deres GS/E generationer, vi et meget kort øjeblik håbede ville genopstå. Vi kom til at tænke på ny Astra i en super fræk udgave. En fremtidig legende!

Nu får vi en ellert i stedet, og kan så bruge tiden på alverdens ladestationer.

Commodore blev produceret frem til 1982. Generation tre af Commodore blev mere afdæmpede, Opel forsøgte at lempe køberne over i Opel Monza, men med meget begrænset succes, så de attraktive udgaver af Commodore GS/E gik ud af produktion i 1977. Alt senere er mindre spændende.

To generationer Commodore og en enkelt generation “model ny”. To legender og en enkelt gang tøsepjat med lånte Manta fjer.