Hvad er dette?

Her er en af de i alt otte millioner eksemplarer af Renault 4, der var voldsomt populær i 60’erne og 70’erne.
I de gode gamle dage, hvor man blandt andet kunne se rigtig mange Renault 4 på danske gader og veje, spurgte Piet van Deurs på monopol-dansk TV, – Hvad er dette?
En underlig tingest blev vist frem, og hr og fru Kloge-Åge skulle se om de kunne knække en af de mange gåder.

Dette skulle også være en Renault 5. Kun tilsat lidt nymodens linjer???
Nu følger Renault i van Deurs fodspor. På biludstillingen i Paris fremviser Renault et såkaldt koncept til en bil, der skal i produktion i 2024, og som ledetråd får vi at vide, at denne model hedder 4Ever Trophy, at alt det sorte ikke skal tages alvorligt, mens det lysere grå skulle være ganske troværdige elementer af den kommende produktionsmodel, som ganske givet vil blive udstyret med olympiske ringe og meget andet i forbindelse med det forestående OL i Paris 2024.

Bagfra kræver det endog rigtig god vilje at finde noget Renault 4. Det ligner nærmere noget Renault 5.
Vi rykker svaret lidt nærmere ved at sige Renault 4 igen. Det skulle være første kik på den nye fuldt elektriske 4’er, men sandt at sige, er vi ganske langt fra originalen, som Renault selv har udstillet på biludstillingen i Paris.
Lige bag den hvide Renault 4, udstiller Renault en model 5 i den helt lækre klasse, bagerst i den mindste række ser vi en 5’er som den kommer til at se ud, og vi ved, at den nye Renault 5 ellert får debut næste år.
Men at det første kik på ny Renault 4 skulle være bare nogenlunde tæt på det der var, kræver mere end den rigtig stor portion fantasi. Set lige bagfra, er der mere Renault 5 end Renault 4, i det første oplæg til den fremtidige ellert.

Renault har rykket den hvide Renault 4 helt i front på Renaults stand i Paris. Bag ser vi Renault 5 i ekstra lækkert version, og bagerst i rækken næste års elektriske ny 5’er.
