911’ernes midtermodel

Carrera 911 T er nyeste model 911’er, men den kommer mere og mere til at ligne tidligere tiders 911. Der er gået ægte retro i 911.
Det er med fuldt overlæg, når Porsche i stadigt højere grad bruger løs af tidligere tiders stilelementer. Køberne ønsker at købe ny Porsche der ligner lidt ældre Porsche, og det har fabrikken selvfølgelig luret, så retro-style Porsche er tidens trend, og det gælder også for den nye 911 Carrera T, der er en lettere midtermodel i det Porsche kalder basisbilen.
Når vi skriver lettere, er det fordi Carrera T har smidt et par kilo, samtidig med den har hentet lidt udstyrs fra den dyrere model S, blandt standardudstyr er S-modellens sportsundervogn, og så kan vi selvfølgelig tilføje, at vi troede alle Porsche 911 var udstyret med noget sportsundervogn, men noget er tilsyneladende mere sporty end andet, og så kan køberne ellers begynde at spekulere.

7-trins manuelt gear er standard. Automatisk 8-trins kan tilkøbes.
Hvis man har forkølet sig på medstyrende baghjul, kan de også tilkøbes til denne model T, det samme gælder 8-trins automatkasse, mens bilen som standard har 7-trins manuelt gear, og det er også muligt at få differentialespær til den nye 911’er.
Motoren er til gengæld uden egentlige overraskelser. Det er 3-liters boxer, effekten er 385 HK, den lavere vægt er ikke så meget lavere, at der i sig selv udløser nogen revolution, men enhver reduktion af vægt har betydning, og 1470 kg er en lav vægt for en 911’er, der får modelbetegnelsen 992.
Den nye Carrera 911 T vil kunne købes straks inde i 2023.

Differentialespær og medstyrende baghjul er ekstraudstyr. Til gengæld får man vægttab som standard i den nye Carrera T.
