Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

25. October '22 15:36 by Jørli Petersen

Lotus på udebane

Er det rigtigt, er det en Lotus? Pludselig er det hæderkronede og oprindelige britiske bilmærke forvandlet til en gigantisk SUV. En ægte kineser med britisk navnetræk.

Mange bilmærker har eget særkende, og for Lotus er det lette biler og fremragende handling. Populært kan man beskrive en Lotus som syv kilo metalgitter tilsat hårde skålformede sæder og en ikke alt for stor motor, typisk noget 1,6 af skiftende ophav, men alt det er nu ændret.

Lotus vil også være med på den store udebane, der hedder stor SUV med rigtigt mange heste, og for at holde Lotus helt fremme, skal bilen selvfølgelig også være fuldt elektrisk, og i den ånd kalder Lotus deres første fuldt elektriske SUV for en Hyper-SUV.

Lotus Eletre sender på det europæiske marked i sommeren 2023. Andre markeder som USA og Kina må vente til 2024.

Navnet er Eletre, bilen har som sådan været kendt i godt et halvt år, rygterne har været mange, men nu er Lotus klar med priser og specifikationer på de i alt tre modeller, men dagens officielle præsentation af Lotus holder også noget tilbage. -Vi arbejder stadig på at gøre bilen endnu bedre, og først i løbet af næste år, vil Lotus give oplysninger om bilens data på en række af de kommende markeder, herunder det amerikanske, ligesom ”hjemmemarkedet Kina” kommer i anden række.

Finten med Kina er korrekt.

Lotus Eletre kommer i tre udgaver og priserne starter ved 765.000 kr hvis man køber bilen i England.

Lotus har skiftet ejere, som indsatte på danske plejehjem skifter ble. Siden 2017 har Lotus været ejet af kinesiske Geely, – og hovsa, Geely er også Volvo og Polestar, så hvor meget stor Volvo er der i Eletre?

Det er helt umuligt at spore for nuværende, men mon ikke man har fået en god del komponenter foræret, ved at kikke på den hylde der hedder Volvo, men at sammenligne Volvo med Lotus lyder helt skørt. En svensk kampvogn og den vævre britiske sportsvogn!

22 tomme hjul er standard. Både større og mindre hjul er ekstraudstyr.

Lotus Eletre sendes på det europæiske marked midt i 2023. Bilen kommer i tre udgaver, den almindelig Eletre foruden en S og en R model, og ret beset er der ikke meget forskel på de to første.

Prisen starter ved 89.500 Brexit pund, der svarer til 765,000 kr – dags dato i England. Model S koster godt 100.000 kr ekstra, mens topmodellen model R indtil videre er prissat til 120.000 Brexit pund, eller noget der er lidt mere end godt en million kroner.

Det elektroniske sidespejl ser vi på de dyreste biler og på lastbilernes topmodeller.

Basis Eletre får en batteripakke på 100 kWh. Lotus (Geely) benytter sig af et 800V system, det kender vi fra andre mærker under Geely koncernen, basismotoren lægger 603 HK, 0-100 er klaret på 4,5 sekund, og disse data deles af Eletre S, hvor forskellen udelukkende er udstyr.

Rigtig gættet der er masser af skærm i den nye Lotus. En ægte kinøjser.

Selve Eletre er en voldsom stor kane, som ingen ville mistænke for at være en Lotus, hvis man så bilen uden navn og logo. Bilen er 163 cm høj med en akselafstand på 302 cm, bilen har i alle tilfælde 22 tomme hjul som standard, men man kan tilkøbe både større og mindre hjul.

Under præsentationen kom der en lidt underligt oplysning, chefteknikkeren Vallenti oplyste, at Lotus arbejder på bilens præstationer, og dykker vi lidt i det område, finder vi antydninger, der peger i retning af en samlet ydelse på mere end 900 HK, en tophastighed på 265 km/t og en 0-200 tid på 12 sekunder til model R.

Der er fortsat usikkerhed omkring topmodellen med tilnavnet R. Vi udvikler siger Lotus, og der går rygter om 905 HK og 265 km/t. En hastighed som man tømme batteriet på få minutter.

Selvfølgelig går det ud over rækkevidden, som nu oplyses til 490 km, uden at vi ved, om batteripakken er gjort større. Standard Eletre har en rækkevidde på 600 km, som vi heller ikke ved om er oplyst efter WLTP normen, men vi tør allerede nu påstå, at der er meget langt fra oprindelig Lotus til den nye Eletre, som Lotus vil gøre til om ikke den hurtigste hyper-SUV, så vil man være blandt de absolut hurtigste.

Den store midterskærm lægger sig fladt ned når den ikke anvendes.

Hvordan den nye Eletre så kører? Kun ansatte hos Lotus ved noget om dette meget specielle emne, men ikke overraskende lød meldingen fra Lotus, at den nye model selvfølgelig kører som en ægte Lotus.

Tillad os at tvivle! Det er også værd at bemærke, at Lotus ikke gør ret meget for at oplyse, at bilmærket i dag er kinesisk, og bilen selvfølgelig bygges i Kina, sikkert ganske tæt på det sted, hvor der bygges mange andre biler, herunder biler, der er lige så svenske, som den nye Lotus hører hjemme i Norwich, England.

Også bagsædet ser fornuftigt ud, men bilen er tilsyneladende ikke bygget til den store børnefamilie, selv om man kan se Ramasjang på skærmen i midterkonsollen.

Pin It on Pinterest