Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

26. October '22 09:42 by Jørli Petersen

Audi afløser Alfa

Det er ikke en Audi, – det er en Sauber F1.

Audi meddelte for nogen tid siden, at man var på vej ind i formel 1. Siden har mange brugt tid på at finde ud af, hvordan Audi ville klare den store opgave, for Audi oplyste samtidig, at man ville være klar til start i 2026.

Nu oplyser Audi, at man slår kludene sammen med Sauber.

Desværre har Sauber i flere år været skjult bag navnet Alfa Romeo, og det har betydet Ferrari-motorer i Saubers chassis, men det er ikke nogen større overraskelse, at den nye ejer af Alfa Romeo, den franske Stellantis koncern, – ikke var vildt begejstret for at smide penge i det store hul der hedder formel 1.

Den franske koncern med Peugeot og Citroen i spidsen, fortrækker at både styre og begrænse deres investering i motorsport, og i disse år har Peugeot valgt at satse på Le Mans, og netop nu ligner det en rimelig lang vej til det man havde håbet, – en gevinst i det legendariske 24-timers løb i midten af juni måned – et eller andet år ikke for langt ud i fremtiden.

Derfor er Audi og Saubers nye plan, at Sauber kører videre med Alfa i 2023. Herefter fordufter Alfa fra formel 1 sporten.

Audi smider Alfa på porten. Sidste sæson Sauber kører under Alfa-navnet er sæson 2023.

Sæson 24-25 kører Sauber under deres eget navn, men hvor skal pengene komme fra? Enten bliver Sauber et meget lille team, der lusker rundt bagerst i feltet, eller også begynder Audi at pumpe penge ind i systemet, og vi tror på det sidste, for Audi køber en del af Sauber, og på den måde er der ikke de samme begrænsninger på pengeforbruget, for VW-koncernen går ikke ind i formel 1 for at ligge sidst i feltet.

Audi ønsker at starte sæson 2026 med en bil, der som miminum kan placere sig midt i feltet, og Sauber har en lang tradition for at bygge brugbare formel 1 biler, så det ser ud til at være op til Audi, hvor i feltet man skal ligge, så der skal både tænkes, udvikles og skrues hjemme på fabrikken i Neuburg.

Meddelelsen om Audis delvise overtagelse af Sauber, kan vise sig at være en god nyhed for Kevin Magnussen og Haas teamet, der også kører med motorer fra Ferrari. Med Saubers nye erklærede kærlighed til Audi, vil Ferrari skrue så langt ned for de bedste motorer til teamet, som man kan, uden at overtræde gældende regler.

Det kan betyde, at Haas kan få de bedste ”købe-motorer” fra Ferrari.

Krøllen på halen i det store formel 1 cirkus er en snart gammel udmelding fra Porsche, der også ønsker at træde ind i formel 1. Hvordan det skal kunne lade sig gøre, er stadig uklart, men det synes ulogisk, at man i den store VW-koncern vil udvikle to f1 motorer, så hvis Porsche skulle dukke op, lignet der noget Audi motor i en Porsche.

I sæson 2024 -25 kører Sauber under eget navn, og stadig med Ferrari motorer, mens der udvikles et såkaldt nyt Audi chassis på fabrikken i Schweiz. Audis motorer er først klar i 2026 og skal bygges hos Audi i Tyskland.

Pin It on Pinterest