Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

28. October '22 14:17 by Jørli Petersen

BYD i byen

Dansk premiere på kinesiske Byd. To ud af tre modeller er ude hos forhandlerne, og hvis man er en anelse hurtig, er der omgående levering.

Bilmærket Byd skrives med store bogstaver, understregede den danske importør under den officielle danske præsentation, hvor den nye organisation er klar med det foreløbige net af forhandlere, som løbende kan blive udvidet.

Byd er det kinesiske bilmærke eller nærmere en koncern, der laver alt muligt andet end biler, ligesom det er et firma med bunkevis af norske oliekroner i ryggen, og nu har de tre første modeller haft dansk premiere, og den gode nyhed er, at bilerne er på vej til forhandlerne, der er 300 biler i landet på dagen for dansk debut, og bilerne kan leveres straks.

Atto 3 bliver den absolutte topsælger med en pris på 330.000 kr incl metallak.

Vi har set nærmere på Byd flere gange, vi har også sat pris på samtlige tre modeller, og som ventet har den nye danske importør størst forventning den billigste model, der kører med navnet Atto 3.

330.000 kr er en god pris, forsikrer den danske importør, og vi har tidligere beskrevet mærkets besynderlige forskel i garanti. Atto 3 har fire års garanti, hvor de to større modeller har fem, og forklaringen er den, at kineserne er ved at tilpasse sig europæiske forhold, og alle nye modeller fra Byd sælges med fire års garanti.

Det er således de to ”gamle” modeller Han og Tang, der har den bedste garanti, men topmodel Han må vente et par måneder. Fra start hos forhandlerne er det Atto 3 og Tang, der står klar til salg, hvor Atto 3 holder til i Corolla, Astra, 308 størrelse, er den udstyret med 60,5 kWh batteri, mens kørevægten er begrænset til 1765 kg. Faktisk en overraskende lav vægt for en ellert i denne størrelse.

Det er friskluftsdyserne, der er flyttet ned til gearvælgeren.

Lav vægt kan man til gengæld ikke påstå trykker de to topmodeller. Tang vejer 2564 kg, når den er køreklar, det let overraskende ved Tang er, at bilens akselafstand er begrænset til 282 cm, det sætter man pris på, når bilen skal parkeres i byerne, og den 7-personers Tang vejer godt 200 kg mere end den prismæssigt identiske Han, der kører med en egenvægt på 2325 kg.

Prisen på de to topmodeller er 600.000 kr, og så er det værd at bemærke, at Byd sælger biler, hvor metallak ikke koster ekstra.

Billigste farve på en Byd er altid med metallak, vil man have andet end hvid, koster det ekstra, men på den måde har Byd gjort det mere vanskeligt for bilsælgere, at forklare hvorfor man i nogle tilfælde forlanger blodige summer for bestemte farver, med den ene undskyldning, at der er tale om metallak.

Den store Byd Tang står foran indgangen til Bella Center, og Byd gør hvad de kan for at forklare hvad navnet er forkortet fra. Build Your Dreams står der tværs over bagsmækken på Tang.

Pin It on Pinterest