Lambo uden asfalt

Lamborghini forsøger sig med noget anderledes sportsvogn, en super hurtig racer til bulede grusveje og lignende, og 4×4 er selvfølgelig standard.
Lamborghini er kendt for at bygge sportsvogne, der stiller store krav til den asfalt eller beton der måtte ligge foran bilens hjul.
Derfor er det noget helt anderledes, når Lamborghini kaster sig ud i det man kalder en supersportsvogn med navnet Hurracan Sterrato, hvor bilen vel at mærke er en type sportsvogn, der skal klare sig i det man kalder terræn, hvilket betyder, at italienerne har udviklet en supersportsvogn der er terrængående. Læg dog mærke til, at Lamborghini ikke bruger betegnelsen off-road, for her må den meget specielle Hurracan Sterrato give op, så snart terræner for alvor bliver vanskeligt.
Den nye type Lambo er til grusveje, vi kan måske forestille os bilen i en yderligere ombygget udgave køre noget Baja eller Dakar type rally, for problemet med Hurracan Sterrato er først og fremmest frihøjde, som godt nok er øget med 44 millimeter fra standard Lambo, men de faktiske mål er noget der ligner 10-12 centimeter plus de 44 alt efter hvilke dæk og fælge der er sat på en standard Lambo, og med noget der ligner 16-17 centimeters frihøjde, er vi meget tæt på det man finder på en helt almindelige type dansk familiebil, og dermed meget langt fra noget, der kan køre på andet end grusveje.

Lamborghini har øget frihøjden på de terrængående sportsovn, men ikke mere, end frihøjden svarer til den frihøjde vi kender fra familiebilen.
Vi går ud fra, at bilen er forsynet med en grundig afskærmning af hele undervognen. Vi taler om kraftig beskyttelse fra for til bag, så de store luftindtag på bilens front og sider skal mere end sikre tilstrækkelig mængde luft til forbrænding, der bliver også stillet ekstra krav til køling af de komponenter, som nu skal beskyttes mod alle de former for bump, man kan forestilles sig på barske grusveje.
Motoren er til gengæld uden overraskelser. Det er klassisk 5,2 literes V10 Lambo, vi taler 610 HK og 560 Nm, og så adskiller Lamborghini sig fra så mange andre sportsvogne i den ypperste klasse, ved at have en 7-trins automatkasse af typen dobbeltkobling.
Der er også tilsat mekanisk spær på bagakslen, og de rene data siger 3,4 sekund til de første 100, en kunstig begrænset tophastighed på 260 km/t, og vi kan vi oplyse, at bilen sættes i produktion i løbet af februar 2023, og bilen kun bliver produceret i 1499 eksemplarer. 1499. Ikke 1500!

Standardfælgene siger 19 tommer, og så har Lambo måttet udvikle nye køreprogrammer til kørsel på alt andet end asfalt.
