Lige ved …..

Næste års Hyundai Kona har fået et kraftigt nøk på den tjekkede skala.
En af Hyundais nyheder i 2023 er en helt ny Kona, som vokser betragteligt, samtidig med designet får en kraftig opdatering.
Kona får en så grundig gang vokseværk, at det er lige før bilen vokser en hel klasse, men når vi går i detaljer, viser det sig, at Kona kun vokser fra de mindste i den populære familieklasse til en pæn velvoksen model af slagsen.
På rene mål vokser Kona med hele 15 cm i længden, og det er ikke udhæng over akslerne det hele. Længden mellem de to aksler øges med seks centimeter, så der er ni centimeter mere ud over akslerne, men de seks centimeter i øget akselafstand ventes også at give mærkbar mere plads i kabinen, samtidig med det øgede udhæng skal give mere plads til bagage.
At bredden så samtidig øges med 2,5 centimeter vil også blive noteret som et plus, og så har vi noteret, at ny Kona kommer i tre udgaver, og hvis vi skal være meget nøjeregnende, kan vi tolke det i den retning, at Hyundai er begyndt at tynde ud i to typer bil, – dem med diesel, men også den forholdsvis nye type plug-in hybrid.

En solid opdatering af bilens udvendige mål, har positive følgevirkninger på alt det indre.
Ny Kona kommer som ren ellert, som ren benzin og som hybrid.
Hvis vi ser på andre biler fra den koreanske koncern, kan vi sammenligne nye Kona med Kia Xceed. De to biler har stort set samme mål, og mon ikke vi ser stor lighed på både valg af motor og sikkert også på pris, alt efter den mængde udstyr Hyundai vælger at stoppe i den billigste Kona.
Vi sætter således på en startpris omkring 285.000 kr, hvis Hyundai vælger at markedsføre Kona med koncernens lille 1-liters maskine. Hvis ikke, skal vi et stykke over 300.000 kr, før vi rammer den 1,5 motor med 160 HK, som ligner den helt rigtige motorisering til ny Kona.

Ny Kona er klar til salg i det tidlige efterår, og bilen kommer som ren el, som benzin og som hybrid.
