Det tynde øl
Aldrig har så mange, fordelt så mange stemmer på så få biler.
Den næste føljeton af Årets Varebil i Danmark står for døren. Midt på ugen starter det indledende arbejde, og fredag afsløres vinderen på Transportmessen i Herning, og vi tør allerede nu pege på årets vinder.
VW ID.Buzz Cargo bliver Årets Varebil i Danmark 2023, og herfra er det op læseren af afgøre, hvem der bliver årets nummer to.
Modsat kan vi garantere, at ingen kandidat kan blive dårlige end nummer fem, så uden at vide det, tør vi næsten gætte på, at juryen springer over den indledende nominering af mulige vindere, og direkte til den afsluttende afstemning, hvor de sædvanlige 25 point skal fordeles mellem de fem kandidater, som det ser ud i skrivende stund.
Derfor overskriften, for det er en ualmindelig tynd omgang dansk kåring. Man kan med god ret spørge, om det ikke havde været en god ide, helt at springe over den årlige kåring når feltet er så tyndt, som det rent faktisk er, og så kan vi endda tilføje, at der er nyheder på det danske marked, som ikke er blandt årets kandidater, hvilket gør kåringen så tynd, at det mest af alt ligner en gang svensk slapøl.
Når du har brugt tre sekunder til at læse de fem navne, vil den efterfølgende tanke sikker være noget i retning af: Den har vi da set før på, -og ja. To af de fem er gengangere, Nissan Townstar er en anden udgave af den tidligere vinder, Renault Kangoo, og Toyotas bidrag har vi også set i en tidligere kåring, så nyhedsmæssigt er der tre nyheder, hvoraf de fire er rene ellerter, mens Kia Niro Van er feltets eneste kandidat, der kan klare dagens arbejde tværs gennem en dansk isvinter.
Som altid er vi meget i tvivl om hvilke af de fem, der skal have flest point. Vi har tidligere skrevet, at VW’s favorit er en forklædt ID.3, ID.4 o.s.v., teknikken er helt den samme, det er designet der skaber kandidaten, og ID.Buzz Cargo havde været den helt selvfølgelige vinder, hvis det handlede om design, men en dansk kåring kan også blive så tyndbenet, at vi gør designet på en varebil til årets afgørende faktor.
Årets Varebil – kandidaterne
Ford E-Transit
Kia Niro Van
Nissan Townstar
Toyota Proace City Electric
VW ID.Buzz Cargo