Brød og smør

Ny E-klasse er S-klasse, – bare en smule mindre, og dermed også en bil hvor man kan købe ekstraudstyr. Noget af det mest interessante er luftaffjedring og 4-hjulsstyring med et udslag på 4,5 grader.
Hvis nogen model har kendetegnet Mercedes, er det E-klasse. Bilen har i mange år været den klart mest vigtige for det tyske mærke, nummer to på listen var C-klasse, men meget har ændret sig de senere år, hvor mængden af modeller er vokset voldsomt.
Alligevel stikker Mercedes ikke noget under stolen når de siger, at netop E-klasse er meget vigtig for mærket. Og det er den.
På en lang række markeder, hvor man ikke betaler så meget i afgift, sælges der rigtig mange E-klasse, hvor det mere gælder A- og C-klasse i Danmark, så selv om det danske marked ikke er den store E-klasse aftager, er bilen alligevel interessant, for hvor meget ny S-klasse er der i ny E-klasse, og hvad er der ellers af nyt, og hvad vil smitte af på de mindre modeller.
E-klasse årgang sent 2023 er først og fremmest en bil med to afgørende faktorer. Den får S-klasse design, tjek blot baglygterne på ny E-klasse, det er så rendyrket S-klasse, at man næsten tror det er en lidt mindre kopi, og tjek så lygternes signatur, – det er to gange to lysende stjerner, man kan se, når man træder på stoplyst.

Masser af skærm, men også en god bunke knapper. Vi tilføjer, at det næsten kræver den store fyrbødereksamen, at styre de mange funktioner fra rattet. I en Mercedes skal man kun flytte hænderne fra rattet, når den nederste legemsdel klør.
Derefter handler det om helt ny kabine. Mere komfort, mere plads og meget mere sikkerhed, og selvfølgelig er alt det elektriske også steget et par grader eller mere. Noget af det nye nye er en anderledes type nøglefri bil, nu kan man nøjes med at have mobilen med, når man skal køre, mobil og bil kender så at sige hinanden, og man behøver ikke Mit-ID for at starte dyret, uanset om det er en benzin eller diesel tilsat mildhybrid, en PHEV eller den kommende fuldt elektriske E-klasse, som først ventes på markedet i 2024.
De mest enkle og mest oprindelige E-klasse biler er enten benzin eller diesel med mildhybrid. Der er tale om 4-cylindrede motorer med mellem 197 og 204 HK, dertil kommer et elektrisk boost på 23 HK, som vi håber bliver mærkbart.
Topmodellerne bliver fra start med PHEV eller plug-in hybrid, her står den på alt fra 313 til 381 HK, igen er der tale om 4-cylindret benzin, hvor elmotoren skulle stå for de 129 HK i alle tilfælde.

Mercedes starter forsigtigt. Motorprogrammet er fra start kun 4-cylindret, det er med mildhybrid eller opladelig hybrid, hvor den elektriske og motorer med flere cylindre må vente lidt.
Batteripakken er uventet stor, 25,3 kWh, og den type batteri betyder, at E-klasse PHEV kan køre omkring 115 km på ren el. Hvor mange kilometer det så er i helt almindelige Danmark, må tiden vise. Senere kommer så de rigtigt sjove udgaver af E-klasse.
Ny E-klasse er klar til salg i Danmark til efteråret, – og så venter vi spændt for at se, om der i det hele taget bliver solgt biler. Her på Bursd.com har vi rigtigt dårlige erfaringer med Mercedes og deres salgspersonale. Det har vist sig umuligt, at få lov til at købe en bil trods gentagne henvendelser.

Tjek lige de nye baglygter til E-klassen. Det er S-klasse lygter med stjerne-logo.
