Volvos nye mini

Volvos næste store nyhed, og helt nye model, er EX30, og der er lidt historie om Volvo modeller med tallet 30. Den tidligere 30 var en Ford Focus, den næste har to søstre, som også er på vej til Europa.
Når Volvo trækket tæppet på den næste helt nye model, bliver det mærkets mindste med navnet EX30.
Som navnet antyder, er der tale om en fuldt elektrisk bil, og selv om Volvo er meget forsigtige med at sige noget som helst om nyheden, og henviser til den store dag i juni måned, hvor man både vil vise og fortælle alt om nyheden, samtidig med man vil lukke op for bestillinger.
Det sidste kræver dog en vis portion tålmod, for vi skal ind i 2024, før Volvo er klar til at levere, så der kan være kommet mange nyheder inden da, herunder et par helt nye biler, som er meget mere end i familie med den nye Volvo EX30.

Volvo EX30 bliver præsenteret den 7. juni, og fra samme dag, kan man bestille bilen hos Volvo forhandleren. Bilen kan dog først leveres næste år.
Volvo ejes i dag af den kinesiske koncern Geely. Derfor bliver Volvo EX30 en fælles model, som vi kender det fra eksempelvis Citroen C3, Peugeot 208 og nu Opel Corsa. Volvo bliver for alvor en del af en familie, og EX30 er bygget på den platform, som Geely kalder for en SEA bund.
Det betyder, at Volvo EX30 er i familie med biler med følgende navne, Smart #1 og Zeekr 001, og begge disse søstermærker til Volvo er på vej til Europa. Smart #1 er klar til salg i Europa denne sommer, mens Zeekr er på vej til skandinaviske lande sidst på året, og med skandinaviske lande mener vi Norge og Sverige. Der er endnu ikke noget nyt om disse mærker på det danske marked, hvor det ville være oplagt, at lade Volvo Danmark stå for alt det praktiske, ligesom Volvo har haft styr på dansk lancering af Polestar, men hvad ved vi allerede nu om den nye Volvo EX30, og hvad ved vi om de to søstermærker?

Søstermodellen til Volvo EX30 hedder er bl.a. denne Smart #1, som allerede nu er ved at være klar til salg i flere europæiske lande.
Vi kan slå de muntre toner an og kalde nyhederne for de ”tre små kinesere”, og vi ved, at Volvo EX30 får en længde på 413 cm. Det placerer Volvo EX30 i klasse med en bil som Hyundai Kona, men dermed ikke sagt, at prisen blive den samme.
Der er også forlydender, der siger, at batteripakken er på 68 kWh, at Volvo EX30 kan komme i flere udgaver, men har 2-hjulstræk og en enkelt motor i basisversion, ligesom rækkevidden skulle ligge omkring 400 km.
Søstermodellerne Smart #1 fås med en motor på 272 HK, en batteripakke på 66 kWh, bilen er bygget på et 400V system, og rækkevidden på denne Smart #1 er netop omkring 400 km målt efter WLTP, men internationalt vurderet til at have en realistisk rækkevidde omkring 330 km.

Zeekr 001 er direkte sammenlignelig med Volvo EX30.
Mærket Zeekr er lidt mere kompliceret. Det er et nyt mærke fra Geely koncernen, Zeekr blev lanceret så sent som i 2021, og der er allerede tre modeller, hvis vi betragter Zeekr 001 og Zeekr X som to forskellige biler, hvor mange nok vil sige, at det er to sider af samme sag, selv om Zeekr X er en type cross-over eller SUV type, hvis bølgerne går højt.

Zeekr 001 kommer både til Norge og Sverige sidst på året. Prisen er på flere markeder lidt under det man skal betale for en Peugeot e-208.
Det interessante må være, at Zeekr allerede nu er prissat på flere europæiske markeder. Den billigste model 001 skal koste en smule mindre end Peugeot e-208, ligesom den bliver lidt dyrere end Opel e-Corsa, og det er denne pris, der kan sammenlignes direkte med den billigste Volvo EX30, selv om der kan være forskel på bilernes udstyr, men udgangspunktet er det samme, for det er i bund og grund samme bil, blot med andet navn og et lidt andet design.
Prismæssigt er Smart #1 lidt dyrere end Zeekr 001, prisen på Smart #1 er på Euro og Cent nærmest identisk med det en Hyundai Kona EV koster på de samme markeder.

Den anderledes udgave af Zeekr 001 eller Volvo EX30 er denne Zeekr X, som dybest set også er identisk med ny Volvo EX30. Vinduespartierne på bilens side er næsten identiske for X og EX30. Læg især mærke til knækket i bagruden.
