Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

12. October '23 09:00 by Jørli Petersen

BMW-2 uden forhjulstræk

BMW X2 kommer som ren ellert i marts 2024. Den nye model X2 er vokset mærkbart og får 4×4 som standard.

BMW 2-Serie er en fremmed i BMW’s egen stald. Årsagen er slet og ret, at 2-Serie ikke er en ægte BMW i egentlig forstand, det er en model BMW, der har taget sit udspring i det britiske Mini eventyr, så 2-Serie er Mini oversat til noget BMW, og med det udgangspunkt vil 2-Serien ikke blive betragtet som helt ægte af hard-core BMW fans, på samme måde som en Mercedes med forhjulstræk ikke er helt ægte, og en Audi med motoren på tværs i motorrummet er et fremmed indslag i modelprogrammet.

Alligevel insisterer BMW på at køre videre med den ikke helt ægte model, og hvorfor ikke gøre den næste X2 til noget andet, for ved at gøre den kommende model til en bil der trækker på alle fire, og kalde den iX2, er man kommet et godt stykke væk fra udgangspunktet.

Mere plads på bagsædet.

Ny iX2 er en ren ellert fra start, bilen er klar til salg i marts måned, modelnavnet på nyheden bliver Drive 30, og med en motor på hver aksel, kan man tælle det hele sammen til 313 HK.

Det flytter bilen til de første 100 på 5,6 sekund, tophastigheden er 180 km/t, og med et netto batteri på lige under 65 kWh, skulle rækkevidden være 449 WLTP kilometer.

Hvis man trykker på en særlig indrettet spareknap, -det en knap der fjerne al komfort i bilen, hvilket vil sige ingen afkøling om sommeren og ægte koldt om vinteren, for at nævne noget af det vigtigste, skulle man kunne øge rækkevidden med op til 25 procent.

Den nye X2 er blevet 19,4 cm længere, den er også bredere end tidligere, akselafstanden er øget, så der er mere plads i både kabine og bagerum oplyser BMW, og så er det også en fornuftig nyhed, at man må køre med 1200 kg på krogen, hvis man lige skal et smut på genbrugspladsen.

Bagagepladsen er også bedre end tidligere, men bunden er også lidt højere p.g.a. den ekstra motor på bagakslen.

Den måske mest overraskende oplysning må være, at hjemmeladning med 22 kWh kræver et kryds på en liste over ekstraudstyr, men den bedre og hurtigere opladning kan være standard på den næste X2, der kommer senere på sommeren. Vi gætter på en større model med større batteripakke og måske lidt ekstra motorkraft.

I løbet af sommeren 2024, er der endnu en iX2 på vej. Vi gætter på en model med større batteri.

Pin It on Pinterest