Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

23. December '23 18:05 by Jørli Petersen

Hov! Hvad er nu det?

Jeps, det er foto fra en gang fotoshop, for især de fotos med blomstrende kirsebærtræer, passer ikke med japansk introduktion af noget så uventet som en tyrkisk el-bus til japansk kollektiv trafik. Bemærk den superlave indstigning.

Juletid er en tid med overraskelser, især den 24. om aftenen, hvor mængden af pakker fra gulvet under træet kan rumme det meste, men der skal en god dansk fantasi til at forestille sig noget der kan stikke den nyhed, der er tikket ind fra Japan, nærmere betegnet, fra den tyrkiske ambassade i Tokyo.

Her blev Karsan introduceret til det japanske marked, og hvad er så Karsan? Den opmærksomme læser vil kunne huske tidligere omtale af tyrkiske Karsan, der er ved at udvikle sig til specialister omkring busser med nye teknologier, og tyrkiske Karsan kan både diske op med busser på brint og som fuldt elektriske med batterier, og det er det sidste, der har fundet fodfæste i Japan.

Men et ”fjendtligt” bilmærke i Japans kollektive trafik? De der kender Japan og det japanske marked ved, hvor usandsynligt det lyder, men ikke desto mindre er det rigtigt, og den nye japanske samarbejdspartner er Altech, for uden en japansk samarbejdspartner, går det slet ikke i Japan. Der skal pine død være en kontaktperson, der ved hvornår der skal bukkes og hvor dybt, og hvor meget Sake der skal indtages hvornår og under hvilke vilkår.

Alligevel må der være begyndende bekymring hos firmaer som Toyota, Hino, Nissan, Isuzu o.s.v, for hvad bliver det næste? Er Toyotas brintbusser ved at blive overhalet indenom af noget så uventet som tyrkiske busser, og hvad sker der i det japanske ”broderskab”, når de hjemlige produkter bliver udfordret.

Karsans japanske debut er kørt lige efter bogen. Hvide vanter, masser af høflige fraser og bukken fra repræsentanten fra Karsan i Tyrkiet, den tyrkiske ambassadør og manden der skal åbne alle døre i Japan, Altech’s øverste chef, Toshishige Ikeya.

Den første udfordring er små, kompakte busser, der passer perfekt til store dele af japanske byer, hvor plads kun er noget med hører om fra det store udland. De små 6-meters busser fra Karsan er fuldt elektriske, det er de første højrestyrede busser i det hele taget fra Karsan, og de fås med to batteripakker, og de små (kompakte) busser fås med flere typer indretning, men typisk har de plads til 22 personer, som selvfølgelig ikke er specielt velegnet til myldretidstrafik i Tokyo, men så snart man er væk fra de mange togstationer, og man skal transporteres det sidste stykke vej, er de korte busser pludselig meget velegnede.

For at gøre det endnu værre for den japanske selvopfattelse, er der også en god bunke BMW teknik i Karsan busser, både batterier, ladesystem og styring stammer fra noget så uventet som BMW, og selv om elmotoren kun er på 135 HK, er det rigeligt til japansk bytrafik, hvor bussernes tophastighed på 70 km/t er mere end rigelig.

Rækkevidde? Standardpakken med 54 kWh batteri rækker til 210 teoretiske WLTP kilometer, dertil kommer, at det japanske klima er noget mildere og mere venligt overfor elektriske køretøjer end dansk klima. Den store batteripakke for Karsan e-Jest er på 88 kWh, men rækkevidde har ikke samme betydning i japanske byer, som det har under danske vilkår, så i mildt klima, kan en basisudgave af e-Jest være lidt mere end nok, og mere behøver man ikke.

Men denne historie handler ikke så meget om Karsan og den nye mini-bus på seks meter med navnet e-Jest, det handler om et ikke-japansk bilmærke i japansk kollektiv trafik. Hvad sker der nu med den japanske selvforståelse?

Navnet er Karsan e-Jest, og der er tale om en minibus med kun seks meters længde, sådan nogenlunde som vi kender det fra Mercedes Sprinter-busser i Danmark. Denne elektriske bus er Karsans første højrestyrede model i det hele taget.

Pin It on Pinterest