Maskespil

Masken er faldet for Peugeotforhandlerne, der er blevet belemret med kinesiske Hongqi, som senest er blevet et favoritmærke hos Putin, nu han ikke længere kan ses i Mercedes og andre vestlige biler. Næste Hongqi i Danmark er også en kæmpekasse.
K.W. Bruun overraskede alt og alle i 2023, ved at introducere kinesiske Hongqi, som vi helt konsekvent har beskrevet som en kinesisk kæmpekasse.
Priserne var lige så astronomiske og fantasifulde som K.W. Bruun’s forventninger om salgstal, og vi spurgte: Hvem vil købe en kinesisk kæmpekasse til priser, hvor man i ro og mag kan vælge mellem alle de kendte tyske luksusmærker, hvor man er nogenlunde sikker på en kommende brugtpris.
Hongqi var ikke færdige med at overraske. Da salget med mindstepriser omkring 800.000 kr ikke faldt i danskernes smag, satte man priserne ned, noget omkring 450.000 kr, så Hongqi er både blevet en af Putins favoritbiler, samtidig med de har dansk rekord i prisfald.
Bag denne besynderlige entre på de danske marked, var der flere ubesvaret spørgsmål. Var de blevet splittergale hos K.W. Bruun? Hvad var det landets Peugeot forhandlere var tvunget ud i, og stak der noget under, for hvad var der i fødekæden fra Hongqi? Noget spændende? Noget billigt? Noget der kunne retfærdiggøre Hongqi’s totalt kiksede intro på det danske marked?

-og så er den også ufattelig grim. For 20 år siden var det koreanske SsangYong, der var til grin for sit design. Nu er æren kinesisk.
Nu ved vi, hvad det var, der lokkede K.W. Bruun, og vi er ikke blevet klogere.
De to næste modeller, der får dansk salgsstart i 2024, er lige så kæmpe og sikkert lige så umulige som den første kæmpekasse, og vores håb om en bil med salgspotentiale er forduftet i en frostkold januardag.
De to nyheder er E-H7 og E-HS7. Det eneste lidt positive vi kan melde fra start må være, at den kommende E-H7 trods alt er lidt mindre end den første kæmpekasse. Til gengæld er E-H7 ufattelig grim, og den næste E-HS7, der er en let ændret 7-personers udgave af E-H7 er heller ikke en model, hvor skønheden trykker.
Disse ufatteligt grimme grimme biler har endnu ukendte priser, men da Hongqi’s kæmpekasse nu kan fås til priser omkring 450.000 kr, er det ikke utænkeligt, at den kommende E-H7 skal overtage denne pris, samtidig med kæmpekassen stiger lidt i pris.
Dertil kommer så et tillæg for den næste 7-personers, sikkert omkring 475.000 kr, men det er selvfølgelig rent gætteri, mens vi ikke behøver gætte omkring nogle af bilens rå data.

Endnu en kæmpekasse venter i kulissen. Bilen hedder E-HS7, og ligner de øvrige i størrelse.
E-H7 er også en bil, hvor størrelsen gør det vanskeligt, at parkere i et normalt dansk P-hus. Bilen er 498 cm lang, akselafstanden er 300 cm, – (som en VW Transporter), og så vejer bilen helt utrolige 2825 kg, før man begynder at læsse mennesker og bagage ind i bilen.
En god del af denne vægt er selvfølgelig batterier, og vi ved, at bilen kommer i to udgaver med henholds vis 320 og 616 HK. Den lille model har træk på to hjul, det er også bilen med længst rækkevidde, der oplyses til at være omkring 7-800 km, vi ved også, at tophastigheden er sat til 190 km/t, mens de første 100 er overstået på tre sekunder rent.
Den senere model E-HS7 er en anelse kortere, kun 494 cm med en akselafstand på 292 cm, det er endnu lidt sparsom med oplysninger, men vi gætter på nogenlunde identiske tekniske data, men som tingene foldes ud omkring Hongqi, ligner Putins nye dyt ikke et automobil, som for alvor kan få noget der ligner en god position på markedet.
Peugeot forhandlerne, som er påtvunget dette kinesiske bilmærke, skal i stedet satse på den anden nye kineser, Voyah, som endnu har holdt fast i prisniveauet, som gør Voyah dyrere end Hongqi, og det kan ikke undgå at skabe rod i Peugeot-butikkerne, hvor man selvfølgelig fortsat kan købe biler med løvemærke på fronten.
Voyah har netop sendt deres første model Free på markedet. Bilen er ude hos forhandlerne. I løbet af marts måned, kommer næste Voyah Dream, mens vi til efteråret vil se den helt nye model Passion hos landets Hongqi og Peugeot forhandlere.
Bagerst i salgslokalerne hos Peugeot, skal man også finde gulvplads til en ny model 2008 i løbet af det tidlige forår, vi gætter på marts måned, ligesom den elektriske udgave af Peugeot 308 er klar inden foråret bliver officielt, og vi har forlydender om en pris på 300.000 kr for en e-308.
Til sommer kommer en plug-in udgave af 3008, mens den første fuldt elektriske udgave af den store 5008 forventes klar til salg i det meget sene efterår.

Peugeot forhandlerne skal læsse bunkevis af 208, 2008 og 3008’ere ud af bagdøren, mens de forreste pladser i forretningen er fyldt op med kinesiske kæmpekasser til priser, som vi stadig må betegne som uhyrlige.
