Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

22. April 15:11 by Jørli Petersen

Den sidste Cayenne

Du kan godt købe en dyrere og kraftigere model Cayenne, men 500 HK lyder som rigeligt med motorkraft.

Man skal ikke tage overskriften helt bogstaveligt. Det er blot den sidste model i det nuværende Cayenne program, – siger Porsche, og sidste model har fået tilnavnet eller modelbetegnelsen GTS, som Porsche bruger på tværs i modelprogrammet, men oprindelig stammer fra 1964, hvor første Porsche med GTS betegnelse var Carrera 904.

Siden er mange spændende biler forsynet med GTS, og alt peger i retning af endnu en meget interessant model med GTS, også selv om det er en Cayenne, som vel nok er den type SUV med off-road kapacitet, der trodser alle fordomme om hvordan sådan en tingest kører. Har man en gang kørt Cayenne, ved man, at naturlovene tilsyneladende kan ophæves, og vi har en formodning om, at det også gælder den nye Cayenne GTS, der fås til priser fra 2.690.000 kr.

Der er masser af udstyr og luksus i Cayenne GTS. En ægte sofaekspress som ikke hylder den tyske fartgrænse på 250 km/t som politisk korrekt.

Til de penge er der selvfølgelig skruet op for udstyr, i coupe-modellen er glastag standard, og vi kan selvfølgelig nævne ting som adaptiv luftaffjedring, som blot er en enkelt ting, der er monteret for at forkæle undervognen, og på den måde at være med til at vende op og ned på det, man mener må være ren logik omkring høje bilers køreegenskaber.

Alt hvad Porsche har af spændende ting til undervognen, sidder på Cayenne GTS, så der er godt pakket under den højbenede bil, som er sænket med en enkelt centimeter i forhold til andre Cayenne, og så kan vi ikke lade være med at tænke på, at det på ingen måde bliver billigere, at sende en Porsche på dansk værksted. Vi anbefaler service hos vore nabolande.

Porsche har dykket dybt i den kasse, der indeholder spændende ting til undervognen. Dyrt men herligt.

Motoren er den velkendte V8’er på fire liter, den er peppet op til 500 HK og 660 Nm, det er plus 40 for både heste og drejningsmoment i forhold til tidligere, og så har gearkassen også fået et lille pift, så den skifter hurtigere, hvilket medvirker til de første 100 på 4,4 sekund og en tophastighed på 275 km/t, så Porsche hylder ikke den tyske selvvalgte hastighedsgrænse på 250 km/t.

Cayenne er ægte SUV med træk på alle fire, og til mange overraskelse gode egenskaber i terræn. Noget usædvanligt ved Cayenne GTS er en vandkølet transmission, – den komponent der fordeler effekten til de fire trækkende hjul.

Pin It on Pinterest